Noteringen fra Danish Crown er 12,60 kroner pr. kg for svin og 9,70 kroner pr. kg for søer. Dermed er priserne uændrede.

I sin markedsanalyse beretter Danish Crown da også om uforandrede og stabile markeder i Europa.

Der er god efterspørgsel på skinker, bove og kamme, og på det engelske baconmarked er der god efterspørgsel på et stabilt niveau.

Hvad angår tredje landene, er markederne i Japan og Rusland uforandrede, mens Kina ifølge Danish Crown er lukket ned som følge af nationale helligdage.