Direktør Jakob Stausholm siger farvel til Jamas A/S den 31. december 2012 for at genoptage sit virke inden for finansiel virksomhed
Bestyrelsesformand Leif Tullberg fra Jamas A/S skriver i en
pressemeddelelse, at direktør Jakob Stausholm nu ser sin mulighed for at
genoptage sit virke inden for finansiel virksomhed.
Derfor overlader direktøren Jamas A/S til Leif
Tullberg. Det sker den 31. december 2012, hvorefter bestyrelsesformanden
overtager den daglige ledelse.
Ifølge Leif Tullberg vil bestyrelsen nu gå i gang med en
rekrutteringsproces. Bestyrelsen forventer, at en ny direktør overtager ledelsen
af Jamas A/S i primo 2013.
- Med det nye ejerskab og ledelse, samt styrket
kapitalgrundlag, er Jamas A/S klar til at se fremad og siden Mezzanin A/S
overtagelse i april 2012 har en omstillingsproces pågået, blandt andet med
forstærkning af salgssiden samt samling af de sjællandske aktiviteter i
Kalundborg, lyder det fra bestyrelsesformanden.