Tre møder om den kommende EU-lovgivning

NaturErhvervstyrelsen står for en møderække med forskellige temaer

Alle er velkomne til at være med, når NaturErhvervstyrelsen inviterer til tre møder, hvor der er fokus på den kommende EU-lovgivning om frø, planter og plantesundhed.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen finder møderne sted hos NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det første møde finder sted den 6. november, og er en temadag om sortlovgivningen og en netop afgjort sag med EF-domstolens betydning for udviklingen af det konventionelle og økologiske jordbrug.

Andet møde foregår den 30. november, og er et temamøde med interessenter om den kommende EU-lovgivning om planteformeringsmateriale.

Tredje og sidste møde handler om den kommende EU-lovgivning om plantesundhed. Det finder sted i januar næste år.

Du kan læse mere om møderne på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Læs også