Miljøminister passer grise på tv
Ida Auken (SF) har været i lære som landmand. På torsdag kan du se, hvad hun har lært
Miljøminister Ida Auken (SF) var i foråret i lære som landmand hos svineproducent Michael Nielsen fra Slangerup.
Det skete som led i optagelserne til TV2-programmet "Velkommen til virkeligheden", hvor danske toppolitikere bliver konfronteret med konsekvenserne af deres egen politik.
Programmet bringes på torsdag.
I programomtalen lyder det:
- Hun kæmper for strengere regler, når det gælder brug af gylle og sprøjtegift i landbruget. Men de danske landmænd synes, det er uretfærdigt, at de ikke må bruge lige så meget gødning, som landmændene i resten af EU. Ida Auken går i lære som landmand hos svineavler Michael Nielsen i Slangerup og oplever på egen krop, hvor hård konkurrencen er for de danske landmænd. Men vil hun ændre holdning af den grund?