På gården Nyensted ved Søllinge på Fyn giver man kokosolie til søerne en uges tid før og efter faring.
- Vi var de første, der begyndte med kokosolie til søer i efteråret 2010, fortæller Mette Lundsgaard, som ejer ejendommen Nyenstad ved Søllinge på Fyn sammen med sin mand Anders Lundsgaard.
Baggrunden er en forsker på Foulum, som havde fundet lavere dødelighed, når søerne fik kokosolie op mod faring. Det var dog ikke noget, man kunne genfinde i besætningen ved Søllinge. Til gengæld blev man positivt overraskede, da man pludselig fik 0,8 gris ekstra ved den efterfølgende faring, og derfor er kokosolien kommet for at blive.
For nylig bevirkede en fejl, at to ugehold ikke fik kokosolie, og det resulterede straks i 0,6 grise mindre pr. faring i de kuld.
Tre kolleger på Fyn deles om kokosolien fra en tre-ton olietank, hvorfra olien hældes på dunke og holdes flydende under varmen fra en varmelampe, inden den skal bruges.
Læs mere om kokoskur til søer i dagens udgave af Effektivt Landbrug