De historiske høje foderpriser er stort set umulige at betale uden at have korn i bytte.
- De der har korn, må prise sig lykkelige,
lyder det fra svinebrugskonsulent Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning.
- For det er nødvendigt at sælge kornet i
bytte for foder, så langt man kan, siger han.
I går oplyste rådgiveren om aktuelle priser
for slagtesvinefoder til omkring 235 kroner, drægtighedsfoder 205 kroner,
diegivningsfoder 235 kroner og smågrise 280-330 kroner.
- Det er alt sammen almindelige fornuftige
blandinger baseret på korn og soja, og det er i bytte for hvede til 180 kroner
og byg 5-10 kroner lavere, lyder det fra Jan Karlsen.
Ubetalelig soja
Skylden for de høje foderpriser er især –
som de fleste nok ved – sojaskråen, som ifølge Jan Karlsen aktuelt ligger på
dagspriser på omkring 440 kroner, mens dagsprisen for solsikkeskrå er omkring 240
kroner.
Netop den høje pris på soja er årsagen til,
at han råder til kontrakter med klare aftaler om en flydende pris på soja fra
årsskiftet.
- Ingen har råd til den aktuelle pris for
protein, lyder argumentet.
- Derfor er der ikke andet at gøre end hele
tiden at se på, hvad prisen for korn, afsætningen af smågrise og
svinenoteringen kan betale for, påpeger han.
Læs mere i dagens udgave af Effektivt Landbrug