Stor høst, små priser: Russiske landmænd ramt af den perfekte storm

Rusland er på vej mod endnu en stor kornhøst, men for landets landmænd er store mængder ikke nødvendigvis lig med en god forretning.

Tidligere på måneden oplyste den russiske landbrugsminister Oksana Lut ifølge nyhedsbureauet Interfax, at landet allerede havde høstet 120 millioner ton korn, heraf mere end 90 millioner ton hvede. Omkring 8 procent af hvedearealet manglede på det tidspunkt stadig at blive høstet. 

Samtidig har Rusland problemer med at få kornet ud på verdensmarkedet. Analysefirmaet SovEcon vurderede i begyndelsen af september, at den russiske hvedeeksport denne måned ville ende på omkring 2 millioner ton mod 4,6 millioner ton i samme måned sidste år. 

I de første tre måneder af den nye sæson ventes eksporten dermed omtrent halveret i forhold til året før. Udviklingen hænger blandt andet sammen med ukrainske droneangreb på russisk infrastruktur. Havneanlæg ved Sortehavet er flere gange blevet ramt, og i Novorossijsk i Krasnodar-regionen blev to store kornterminaler eksempelvis sat ud af drift efter et angreb i august. 

Det har været med til at skabe en perfekt storm for de russiske producenter. Deres rekordstore høst skal afsættes på et marked, hvor den vigtigste ventil – eksporten – fungerer dårligere end normalt, så at sige. 

Alvoren er gået op for Putin og co.

Der er ingen tvivl om, at situationen er alvorlig. Det bekræftes af de politikker, som regeringen har sat i værk. Eksportafgifterne på hvede, byg og majs er blevet sat til nul frem til årets udgang, og regeringen har besluttet at kunne opkøbe op mod 3 millioner ton hvede og rug i 2026 og 2027. 

Formålet med opkøbene er direkte angivet som støtte til producenter, der har vanskeligt ved at afsætte korn på grund af logistiske problemer og skader på havneinfrastrukturen. 

Den magtfulde vicepremierminister Dmitrij Patrusjev, som er en del af inderkredsen omkring Vladimir Putin, har samtidig advaret mod overfyldte lagre og understreget behovet for at få afsat høsten både hjemme og på eksportmarkederne. 

Regeringen har blandt andet afsat omkring 10 milliarder rubler til støtte for jernbanetransport af landbrugsvarer fra store produktionsområder. 

Eksportmål kan komme under pres

Udviklingen er ikke kun et problem for den enkelte russiske landmand. Den rammer også en vigtig del af Ruslands langsigtede landbrugsstrategi. Den russiske regering har sat som mål, at eksporten fra landbrugs- og fødevaresektoren skal nå 55,2 milliarder dollar i 2030, svarende til en stigning på 50 procent i forhold til 2021. For 2026 er målet 42,2 milliarder dollar i regeringens basisscenarie. 

Det kræver imidlertid ikke alene store høster, men også at produkterne kan transporteres konkurrencedygtigt ud af landet. Netop her ligger det strukturelle problem. Hvis eksportkapaciteten ikke følger med produktionen, bliver en stor høst i stedet til ekstra udbud på hjemmemarkedet. 

Det lægger pres på priser og indtjening og kan på længere sigt dæmpe landmændenes lyst og mulighed for at investere i produktionen. Med til historien hører også, at de økonomiske vilkår for både landmænd og befolkningen som helhed er blevet skærpet på grund af den fortsatte krig mod Ukraine.