LandboNord åbner nu op for tilmeldingerne til Store Dyredag, som foregår 1. september på Dyrskuepladsen i Hjørring.
Lørdag den 1. september vil man kunne opleve Store Dyredag i Hjørring.
Her kan deltids- og fritidslandmænd samt andre interesserede deltage.
- Vores mål er at skabe en både faglig og festlig dag for alle, der har en interesse for dyr, natur og livet på landet. Vi har set, hvordan det er lykkedes at samle en masse heste og deres ejere på Store Hestedag i Roskilde. Og ud fra den succes, de har oplevet der, tror vi også på, at der er et publikum til en dag som denne, fortæller idémageren bag Store Dyredag Jørgen Larsen.
Deltagerne kan nu tilmelde deres dyr på LandboNords hjemmeside.
Man kan tilmelde heste, kødkvæg, får, geder, hunde, kaniner og andre mindre husdyr, både med og uden stamtavle.
- I stedet for stamtavler lægger vi vægt på samspillet mellem dyret og dets ejer. Så nogle af nøgleordene i bedømmelsen er altså helhed, harmoni, bevægelse og temperament, fortæller Jørgen Larsen og supplerer:
Arrangementet foregår på Dyrskuepladsen i Hjørring.