Lidt for meget regn, men ellers godt dyrskuevejr, ikke mindst om lørdagen.
Normal
0
21
false
false
false
Da Hjørring Dyrskue
lukkede portene sidst på eftermiddagen lørdag, havde knap 25.000 gæster besøgt
pladsen. Det er lidt færre end sidste år, men vejret taget i betragtning er
arrangøren LandboNord godt tilfreds.
Også
udstillerne af dyr og maskiner gav udtryk for tilfredshed med skuet.
Bedømmelserne og præsentationerne i ringen blev afviklet planmæssigt, og
niveauet blandt de godt 800 dyr var højt. En malkeko og syv stykker kødkvæg
opnåede maksimum 24 point. Det samme gjorde seks heste.
Miss
Vendsyssel – landsdelens bedste malkeko – blev i år en syv år gammel RDM-ko fra
Lene og Palle Jensen i Bindslev. Skuets bedste yver sad imidlertid på en
femårig Holstein fra Thomas Sejlund, Hollensted.
Interbreed
besætningsgruppe-konkurrencen blev vundet af en jerseybesætning fra Morten
Jensen fra Ilbjerge. Han modtog samtidig Børge Holsts ærespræmie som skuets
bedste unge udstiller.
Hos kødkvæget
var bedste besætningsgruppe en angus-besætning fra Henrik Ahrenholt Madsen,
Skørping. Her fra kom også bedste hundyr, mens bedste tyr var fra Langmose
Simmental ved Carsten Ebdrup, Øster Doense.
Blandt hestene
gik prisen for bedste følhoppe til en jysk hest fra Carsten Sørensen, Dybvad,
mens bedste hoppe blev en varmblods fra Jens Aage Nielsen, Støvring. Skuets
bedste hingst blev en belgier fra Kirsten og Keld Jonstrup, Brønderslev.
Fuldstændige præmielister kan ses på hjorringdyrskue.dk.