Maskinforretning Bay Christensen i Rønnede glæder sig til igen at deltage i årets dyrskue på Roskilde.
Virksomheden Bay Chr. har været på Roskilde Dyrskue siden tidernes morgen i mere end 25 år, og selvom man tager et år af gangen, så er det alligevel sikkert, at maskinforretning dukker om til skuet i juni. Det gavner kundeplejen, og så er det hyggeligt.
- Man skal tænke på at vores kunder også bliver skiftet ud. Nogle får arbejde et andet sted, og andre stopper. Derfor er vi i firmaet altid på udkig efter nye samarbejdspartnere, og her er dyrskuet i Roskilde en kærkommen lejlighed til at få en snak med venner og kunder og måske få skabt nye kontakter, man kan arbejde videre med efterfølgende.
- Folk forventer i øvrigt, at vi er der, og det har vi også været de sidste mange år, det er ganske enkelt en tradition, fortæller sælger i Bay Christensen, Michael Hansen.
Nødvendig opdatering
- På Roskilde Dyrskue har vores ældre trofaste kunder mange gange næste generation med, og det er en god mulighed for at forsætte samarbejdet. Krisen, som også har påvirket mange af os, har ligeledes resulteret i en stor udskiftning af vores faste kundekreds, og derfor skal vi ud at gøre os bemærket hos nye folk i erhvervet.
- Og på Roskilde Dyrskue kan vi gennem vores eksisterende kundegrundlag få fat i flere købere og samtidig blive opdateret på, hvordan kunderne har det. Faktisk er Roskilde Dyrskue et en meget lokal begivenhed for os.
Michael Hansen understreger vigtigheden af at drikke den berømte kop kaffe med det faste klientel. Efterfølgende, når dyrskuet er overstået, er der som regel meget at følge op på, da virksomheden ikke laver de store handler på selve skuet. Her drejer dagene sig mere om kundepleje.
Vejret spiller altid ind
- Flere af vores handler har været i gang inden dyrskuet, men det ser da godt ud, hvis vi får gjort en enkelt handel eller to i løbet af dyrskuet. Men alene det, at vi deltager, er for vores vedkommende givet rigtig godt ud, og så hygger vi os.
Men sælgeren fra Rønnede kan dog ikke gøre ret meget, hvis ikke vejret arter sig, hvilket det har gjort det sidste par år. Vejret påvirket salget, men ændre på det kan man ikke – kun tale om det.
- De sidste fire-fem år har vejret være helt perfekt, og det er nødvendigt, da folk ellers bliver væk, hvis det står ned i stænger, det er klart, siger Michael Hansen.
Masser af New Holland
I år har virksomheden valgt at medbringe minilæssere, minigravere og et par rendegravere. Minigraverne fra New Holland er kommet i en ny serie, og den glæder Bay Christensens til at præsentere.
- Vi har igen i år et bredt sortiment fra New Holland med, selvom man ikke kan opleve vores heavy line ved standen. Dog har vi et par otte tons Takeuchi ligesom vi selv importerer NPK, som vi også stiller op.
- Vi er ganske enkelt klar, og så håber vi på, at rekorden for flest besøgende bliver slået igen i år, fortæller Michael Hansen.