USA’s fjerkræindustri er hårdt ramt af fugleinfluenza.

Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, oplyser ifølge netmediet Fleischwirtschaft.com, at virussen indtil videre har kostet over 68 millioner fjerkræ livet på det amerikanske kontinent.

Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor der totalt set blev konstateret 52 millioner inficerede fjerkræ, hvilket ellers - på det tidspunkt - var det højeste antal nogensinde.

De inficerede fjerkræ aflives i forsøget på at stoppe yderligere spredning af virus.

USDA oplyser videre, at der er mindst én bekræftet inficeret fjerkræfarm i 47 stater. Alene i november måned blev næsten otte millioner fjerkræ ramt af virussen.

De seneste tilfælde af fugleinfluenza i kommercielle farme var i slutningen af november ved to kommercielle kalkunfarme i henholdsvis South Dakota og Kansas. Farmene omfatter henholdsvis 49.000 og over 60.000 kalkuner.

FugleinfluenzaFinans