Offentlig adgang til de omdiskuterede 10 meter bræmmer i yngletiden vil være til stor skade for vildtet, påpeger vestfynsk lodsejer, som har fået forskellige svar på, hvor der er offentlig adgang.
I »Vildtinformation 2012«, der er udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen, kan man under overskriften »Lille plejeindsats med stor effekt« læse nogle bud på simple plejetiltag, der ikke er særligt arbejdskrævende, men alligevel er meget værdifulde for agerlandets flora og fauna - især for rede- og ynglebetingelserne for hønsefuglene.
Det gælder for eksempel etablering af en græsbræmme langs læhegn eller skovkanter - en såkaldt »fodpose«. Etablering af barjordsstriber, der som ligger udyrket hen over sommeren. Og undladelse af at sprøjte og gøde de yderste meter af marken langs markskel, læhegn eller lignende.
Bræmme-usikkerhed
Loven om etablering af 10 meter brede bræmmer langs vandløb og søer - i alt ca. 50.000 ha - og fødevareminister Mette Gjerskovs forslag om at give offentligheden fri adgang til disse bræmmer, er faldet mange, ikke mindst landmænd og jægere, for brystet. Medvirkende her til er blandt andet, at det hidtil har været svært at få præciseret, hvilke arealer der skal være offentlig adgang til - og hvornår.
En af dem, der mildt sagt ikke er imponeret over den usikkerhed, der hersker omkring bræmmerne, er Jørgen Falk Jørgensen, Helnæs. Efter i en årrække som tredje generation at have drevet familiens slagterforretning i Ebberup købte han og hans kone en gård på Helnæs, beliggende i et naturskønt område med en smuk udsigt over Helnæs Bugt.
Offentlig adgang
- I foråret hørte jeg en radioudsendelse, hvor fødevareminister Mette Gjerskov diskuterede bræmmer med Henrik Frandsen, der er næstformand i Landbrug og Fødevarer, fortæller Jørgen Falk Jørgensen.
- Der sagde ministeren blandt andet: »Det bliver helt almindelig natur, og her gælder faktisk i Danmark, at danskerne har adgang til udyrkede arealer. Det, man gjorde under den tidligere regering, var at lave en undtagelse og sige, at godt nok har danskerne en ret til at komme ud i naturen, men de må ikke komme på netop denne her natur.«
- Hvis Mette Gjerskovs påstand er rigtig, betyder det, at der i dag er adgang i alle bræmmer langs hegn, vandløb og skove. Og det betyder, at der bliver offentlig adgang til alle de bræmmer, fodposer og naturelementer, som flere organisationer ønsker, og som mange glæder sig til at komme i gang med, når det i 2013 sikkert bliver muligt uden at blive trukket i EU-støtten.
Til evig tid?
- Men, fortsætter Jørgen Falk Jørgensen, de fleste vil nok betænke sig, inden de går i gang med de naturplaner i det åbne land, som skal gavne agerlandets vildt og biodiversitet. Det er jo frustrerende at se andre færdes i de områder, hvor der er ynglepladser, og hvor vi selvfølgelig ikke selv færdes i yngletiden. I hvert fald bør det gøres klart for enhver, at disse planer medfører offentlig adgang.
- Ved etablering af sådanne tiltag, som er beskrevet i »Vildtinformation«, er det vigtigt at have en konsulent på. Hvis et udyrket areal ligger i en vis tid, må man ikke tage det tilbage i drift - og så vil der ifølge fødevareministerens forslag være offentlig adgang - i realiteten til evig tid.
- Mette Gjerskov mener, at i bynære områder kan der dispenseres, men det er jo netop i yngletiden, at folk vil ud på landet og i naturen. Og de kender jo ikke områderne, som den lokale befolkning gør. Ministeren siger, at bræmmerne vil udvikle sig til natur - men hvordan? Bliver det tagrør, krat og skov, eller bliver det et areal, der må plejes? Eller bliver der ligefrem plejepligt som i brakmarker?
Modsatrettede svar
Jørgen Falk Jørgensen finder det uanstændigt, at lodsejerne ikke bliver informeret om, hvad der i givet fald vil blive betegnet som udyrkede arealer - med deraf følgende offentlig adgang. I den forbindelse har han i løbet af foråret rettet henvendelse til forskellige myndigheder og sagkyndige.
Fra Miljøministeriet lyder svaret, at baggrunden for lovforslaget dels er et ønske om at undgå en uhensigtsmæssig tilplantning med flerårige energiafgrøder langs vandløbenes nærmeste omgivelser, og dels et ønske om at sikre offentligheden adgang til de naturarealer, der opstår i forbindelse med etableringen af randzonerne.
Efterfølgende spørger Jørgen Falk Jørgensen, hvorvidt der ifølge gældende lov er offentlig adgang til en af de omtalte »fodposer«, hvis den får lov at ligge urørt i mere end tre år - og om den så må fjernes igen? Svaret lyder, at der efter naturbeskyttelsesloven som hovedregel ikke vil være adgang til sådanne arealer, og at de ændringer, der er på tale, alene vedrører de obligatoriske randzoner.
Dette svar er i overensstemmelse med et svar fra Danmarks Jægerforbund. Modsat svarer en fuldmægtig i Fødevareministeriet, at der ikke er tvivl om, at hvis der laves en såkaldt fodpose ind til hegn, grøft eller skov, så er der offentlig adgang. Derimod er der tvivl om, hvorvidt en sådan fodpose, hvis den har udviklet sig til natur, så ikke igen må tages under plov.
Glæden ved naturen
Så egentlig er det vel ikke så sært, at Jørgen Falk Jørgensen - og med ham mange andre jægere og andre med interesse for og kærlighed til naturen - er en smule usikker på, hvordan fremtiden vil være for den danske natur og den eftertragtede biodiversitet.
- Det største problem er, hvis der er adgang i yngletiden, understreger Jørgen Falk Jørgensen. Der er en helt historisk chance for, at randzonerne kan blive unikke områder til gavn for blomster, insekter, fugle og dyr. Men man magter ikke at se på, at folk går igennem, når fugle ligger og ruger.
- Hvis der bliver en plejepligt på 10 meter bræmmerne, så vegetationen skal holdes nede, så er det fuldstændig værdiløst. Så har man spildt muligheden for at gavne biodiversiteten på 50.000 ha. Det drejer sig om glæden ved at se dyr og fugle yngle.