Når der skal reduceres yderligere 10.000 ton N som led i vandplanerne, behøver reduktionen ikke komme fra de virkemidler, der er kendt i dag, pointerede miljøministeren.
- Vi skal bruge de bedste og de billigste virkemidler. Og jeg er parat til at se på alle de forslag, I kan komme med, når vi skal se på de næste 10.000 ton kvælstof, som vi skal på jagt efter for at leve op til EU's krav.
Sådan lød det mandag eftermiddag fra miljøminister Ida Auken (SF), da hun talte på Landbrug & Fødevarers stormøde i Korsør.
- Lad mig slå fast, at jeg ikke har nogen trang til at lave indsatser, der ikke er nødvendige. Og jeg er villig til at se på alle muligheder. Jeg er sådan set ligeglad med efterafgrøder, hvis I kan komme med noget bedre, pointerede miljøministeren over for forsamlingen i Storebæltshallen.
Kritik af N-fokus
Flere i salen protesterede dog højlydt mod, at man fra danske myndigheders side fortsat fokuserer indsatsen mod kvælstof. Blandt disse Jens Henrik Madsen.
- I har jagtet kvælstof, mens alle andre lande har erkendt, at det ikke er kvælstof, vi skal gå efter, påpegede landmanden.
Men det bed ikke på hos ministeren.
- Ingen tal viser mig, at der ikke er brug for de 19.000 ton kvælstof, vi har som mål samlet set. De grønne siger jo 30.000 ton kvælstof mindre eller mere. Så der er altså forskellige måder at se på det her på. Og det er jo bare sådan, at Østersøen f.eks. er ved at blive stranguleret, lød det fra Ida Auken.
- Men lad mig understrege, at vi ikke gør noget symbolsk. Vi gør intet, der ikke gavner miljøet. Min opgave som miljøminister er at sikre miljøet. Og jeg vil gerne regulere jer som al anden industri. Hvor meget I producerer, interesserer mig ikke. Jeg er optaget af, hvad der kommer ud i miljøet.
Grønt foregangsland
Og der skal væsentligt mindre ud i miljøet. Og det skal hele verden få at se, lød det fra Ida Auken.
- Vi skal være et grønt demonstrationsland, der viser alle de andre, at man godt kan producere bæredygtigt og tjene penge på samme tid. Vi kan ikke snakke problemerne væk, og vi har ikke råd til at lade være, pointerede Ida Auken.
Hun mindede i den forbindelse forsamlingen om, at klimaet har forandret sig i de senere år, og at der er kommet mere vand i koncentrerede perioder. Blandt andet i sommer.
- I kan jo godt sidde her og være klimafornægtere. Men I kan jo gå ud og se på jeres marker og, sagde hun til dem i salen, som højlydt protesterede mod, at klimaforandringerne allerede er et faktum.
- Min holdning er, at vi skal have vandet i vandløbene til at løbe langsommere. Og jeg glæder mig, tilføjede ministeren.
Alt for meget frivillighed
Hun lod samtidig salen forstå, at vandmiljøplan III overhovedet ikke har virket.
- Der har været alt for meget frivillighed. Og I har jo f.eks. ikke lavet de randzoner, der er behov for. Nu kompenserer vi jer i stedet for de tiltag, vi kommer med til jer. Og så bliver de sat i gang, sagde Ida Auken, og føjede til:
- Jeg er klar over, at I er presset økonomisk. Men det er jo ikke miljøkrav, der er skyld i jeres krise. Og det er jo ikke vandplanerne, der er skyld i de problemer, I har oplevet i år. For I har jo ikke haft vandplanerne i år. Og når I siger, at der forsvinder 12.000 arbejdspladser på grund af vandplanerne, så må jeg bare sige, at det gør der ikke, fastslog miljøministeren.
Hvad koster vandplanerne egentligt helt ned på vandløbsniveau?
Det svar lover miljøminister Ida Auken nu landbruget og resten af befolkningen et svar på.
- Vi vil lave konsekvensberegninger på alle de vandløb, der er berørt af vandplanerne. Sådan bliver det, forsikrede Ida Auken i Korsør.
Og det glæder formanden for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen. Men han undrer sig også.
- Det er noget bagvendt, man griber tingene an. Det er klart, at det er langt mere fornuftigt at lave konsekvensberegninger, før man beslutter sig for, hvad man skal gøre. Ikke omvendt, pointerede L&F-formanden.