På AgriNords medlemsmøde i Aalborg i aftes afkrævede formand Carl Chr. Pedersen og medlemmerne Axelborg-toppen svar på, hvorfor kritisk juridisk responsum ikke har været brugt aktivt og offentligt som værktøj i miljødebatten.
- Vi skal have en forklaring. Og vi skal have en rigtig god forklaring.
Sådan lød meldingen fra formanden for AgriNord, Carl Chr. Pedersen, før han i aftens gik ind til medlemsmøde i sin forening. Her var Axelborgs topledelse inviteret til at komme og redegøre for det politiske arbejde.
Et af aftenens punkter ville ifølge formanden blive et juridisk responsum, som juraprofessor Peter Pagh i 2005 udarbejdede for landbruget. Heri retter juristen en stærk kritik mod miljømyndighederne, som han beskylder for manglende implementering af EU-direktiver, magtmisbrug og for at vildlede både folketinget og EU-Kommissionen.
Ubrugt værktøj
Trods kritikken fra juristen har responsummet aldrig fået den store opmærksomhed i offentligheden, før Effektivt Landbrug i forrige weekend bragte sagen frem. Ifølge tidligere viceformand i landbruget, Henrik Høegh, blev rapporten brugt til at forhandle med miljømyndighederne.
- Men når man har sådan et juridisk værktøj, der fortæller, at det der foregår i miljøadministrationen her i landet, er ulovlig, hvorfor har man så ikke brugt det værktøj offentligt. Og hvorfor har vi medlemmer ikke været orienteret fyldestgørende?
- Det kan da godt være, jeg er ny i det her. Men mine faglige rådgivere i mit bagland fortæller mig, at de kan se en tråd fra de kritikpunkter, Peter Pagh påpeger i sit responsum, og frem til de vandplaner, vi nu står med. Forklarer de danske myndigheders administration af EU's direktiver for eksempel den forskel, vi aktuelt oplever i udpegningen af vandløb overfor et land som Tyskland og andre forhold i vores miljølovgivning, lød det fra formanden før mødet.
- For alles skyld skal vi have en tilbundsgående undersøgelse af den her sag, så den ikke bliver ved med at forfølge landbruget, pointerede Carl Chr. Pedersen.