Krisestyring af kvægbruget

Stram driftsledelse med løbende optimering af bedriften og jagt på driftsomkostninger skal sikre fremtidens mælkeproduktion i Danmark, lød et af budskaberne ved Jysk Kvægdag i Billund.

Han er hollandsk landmand, etableret i Danmark og har udvidet med kvægbedrifter i både Tyskland og Polen. Mælkeproducent Peter Steinwijk fra Ørnhøj ved Holstebro skød Jysk Kvægdag i Billund i gang med et oplæg om forskellene på produktionsvilkår i især Danmark og Tyskland, samt et bud på fremtidens europæiske mælkeproduktion.

Og at der er markante forskelle på produktionsvilkårene for mælkeproduktion i Danmark og Tyskland er nok kendt for de fleste danske mælkeproducenter. Men at der også er udfordringer syd for grænsen er måske knapt så kendt. For også i Tyskland kan bureaukratiet være et problem, hvis man ikke sætter sig ind i forholdene.

- Til gengæld er der få begrænsninger. Samtidig er lønniveauet er lavere og der er mulighed for meget store bedrifter, forklarede Peter Steinwijk, der ejer og driver en bedrift med 1650 køer, 1100 hektar og 22 ansatte i Tyskland, der giver en daglig produktion på 37.600 kg mælk. 60 procent af mælken afsættes til mejeri, de resterende 40 procent i fri handel. Ejendommen blev købt i 2007.

Dansk og tysk effektivitet
Men ikke alt er til Tysklands fordel. Peter Steinwijk vurderer at den tyske effektivitet på medarbejdersiden i mælkeproduktionen er omkring 70 procent af den danske.  Blandt andet derfor er det primært polakker og rumænere, han har valgt som arbejdskraft, da de erfaringsmæssigt har vist sig generelt at være mere effektive end deres tyske kolleger.

Andre forhold, der har påvirket den tyske mælkeproduktion, er hektarpriserne, der er steget markant på landbrugsjord – især på grund af den markante tyske satsning på biogas.

Omkostninger holdes nede
Hver en arbejdstime, maskintime og liter dieselolie tæller, hvis man vil optimere sin kvægbedrift. Det er i hvert fald Peter Steinwijk´s erfaring, og han fremhævede især stram driftsledelse som et værktøj til, hvordan arbejdstimerne udnyttes bedst. Det handler om at alle ved hvad de skal og hvornår.

På maskinsiden er både tidsforbrug og brændstofforbrug blevet analyseret. Og det har blandt andet betydet, at eksempelvis minilæsser-delen er blevet optimeret med billigere maskiner med lavere indkøbsbeløb til afskrivning og lavere brændstofforbrug.

Og netop omkostningerne i bedriften mener Peter Steinwijk bliver den helt store udfordring fremover for både den danske som øvrige europæiske mælkeproduktion – for han ser ikke umiddelbart stigende mælkepriser fremover. På kort sigt vurderer han faldende mælkepris fra 2012 og beskeden stigning på sigt – den helt store ”dark horse” er dog de europæiske supermarkedskæder, der i sidste ende bestemmer mælkeprisen.

Læs også