Overtager importen af Merlo

Brdr. Holst Sørensen A/S Ribe, overtager importen af Merlo teleskoplæssere til Danmark.

Merlo er en af verdens største og førende producenter af teleskoplæssere. Merlo producerer cirka 5.500 teleskoplæssere om året, og har en omsætning på mere end 2,5 milliarder kroner i 2011. Produktionen foregår i 180.000 m2 moderne produktionshaller. Fabrikationen optimeres ved hjælp af 38 robotter, 18 maskincentre, 11 automatiske laser / skære linjer og 4 hi tech maler linjer.

Merlo har 5 forskellige maskintyper der med forskellige modeller bliver til i alt 65 modeller. Alle disse modeller dækker hele spektret indenfor industri og landbrug.

Til industrien er der modeller der dækker fra de mindste standardteleskoplæssere til store maskiner med en løftekapacitet på op til 12 ton, og rotor modeller der kan løfte op til 30m. Der er også 5 modeller indenfor selvkørende platforme.

Til landbruget er der både standard teleskoplæssere med løftehøjder på op til 10m og modeller med lift og kraftudtag med en effekt på 140 HK. Teleskoplæsseren bliver dermed reelt til en effektiv landbrugstraktor.

Der kan naturligvis leveres et utal af redskaber til både industri og landbrug. Merlo producerer også små larvebåndsmaskiner der både kan opmonteres som minidumper, minilæsser og minigraver.

Merlo maskinerne passer perfekt ind i maskinprogrammet hos Brdr. Holst Sørensen A/S, der også markedsfører Venieri gummihjulslæssere og Giant minilæssere.

Maskinforretningen kan dermed tilbyde læssemaskiner der dækker ethvert formål, og ser frem til at betjene såvel nuværende som nye Merlo kunder med både salg, service og reservedele.

(2) 22-48-sy

Læs også