PORTRÆT: LandboThys nye formand Morten Yde gør ikke tingene halvt. Hverken hjemme på sit eget landbrug eller i sin nye rolle som formand.
Slagtesvinene er blanke og fede med store nakkekoteletter svulmende op bag ørene. De drejer kun langsomt hovederne og vipper knap med et øre, når Morten Yde går tur gennem staldene på Øster Krogsgaard i Snedsted, Thy. Det gør han hver morgen og eftermiddag. Halvanden time tager morgenruten, og alle dyrene bliver grundigt set efter.
De har stort set alle ramt den idealvægt, som Tican belønner, inden de sendes til slagteriet.
- Det ryger jo lige direkte på bundlinjen, siger Morten Yde, der hele tiden arbejder på at optimere sin produktion med hensyn til foderforbrug, kilo tilvækst og dødelighed.
Der er 2000 grise på stald ad gangen, og årligt leveres der 7.500 grise til slagteriet.
Lidt af en perfektionist
Han driver 190 hektar med salgsafgrøderne korn, raps og frøgræs og køber færdigfoder til grisene. Han er alene på bedriften, med god hjælp fra sine to sønner, og passer marken selv. Kun gyllekørslen klares af maskinstationen.
Han har selv alle maskiner, og de er linet præcist op i maskinhuset, rengjorte, og klar til næste sæson.
- Markarbejde og maskinparken er mit hjertebarn. Det har det været, lige siden jeg var barn, siger Morten Yde og understreger hurtigt med et smil, at han nu er blevet for voksen til at være maskintosset.
Respekteret planteavler og landmand. Måler sig med de bedste. Altid på forkant og færdig i marken før de andre. Sådan betegner Morten Ydes kollegaer ham.
Og de kalder ham for lidt af en perfektionist.
- Jeg har altid sat pris på at få tingene gjort færdige. Jeg bliver stresset af løse ender, siger han selv.
Afslutteren
Den egenskab udmærker også Morten Yde i bestyrelsesarbejdet i LandboThy, hvor han i foråret blev udnævnt til formand, da tidligere formand Niels Jørgen Pedersen blev formand for hovedorganisationen Landbrug og Fødevarer.
Han er den, der får tingene afsluttet og samler de løse ender. Det var også det resultat, der kom ud af en Belbin test af bestyrelsesmedlemmerne.
- Men til gengæld er jeg ikke den, der får ideerne og kaster boldene op i luften. Jeg griber dem, siger formanden.
Ligesom han ikke kan lade tingene glide ud i sandet, så kan han heller ikke lade være med at engagere sig hundrede procent i formandsarbejdet. Han syntes, der var for lidt information til medlemmerne af foreningen, så derfor skriver han nu jævnligt på nettet.
Altid engageret. Velforberedt. Sat ind i tingene. Kompetent. Bruger meget tid på foreningsarbejdet. Sådan siger bestyrelseskollegaerne om ham.
- Jeg kan ikke lade være med at ringe tilbage, hvis der er en, der har haft ringet til mig. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Derfor fylder formandsposten meget, siger han.
Han var slet ikke klar over, hvor meget arbejde der var med at være i bestyrelsen i LandboThy.
- Det er ikke mere end otte til ti møder om året, sagde Niels Jørgen Pedersen, da han i 2005 prikkede Morten Yde på skulderen og spurgte, om han ikke ville være med i bestyrelsen.
Men den profeti har vist sig ikke helt at holde stik.
Fra deltid til heltid
Men selvom Morten Yde nu er dybt engageret i både landboforeningsarbejde og sit eget landbrug, så har det ikke altid været planen, at det var den vej, han skulle gå.
Efter endt handels- og landmandsuddannelse blev han ansat som salgskonsulent ved det daværende KFK i 1985. I 1992 overtog han gården i Snedsted efter sin far, og så skulle der træffes nogle valg.
- Jeg havde egentlig lyst til at læse videre, men landbruget har altid stået mig nært, fortæller han.
Indtil 2000 var han landmand på deltid, men hans hustru Kirsten Yde var sygeplejerske med skiftende arbejdstider, og der var kommet tre børn til.
- Det var en meget stressende periode, så jeg valgte at sige mit job op og arbejde fuldtid med landbruget hjemme. Der vandt hensynet til familien, men jeg havde godt nok en knude i maven, da jeg skulle sige op. Men dybest set er jeg jo landmand, siger Morten Yde, der i dag ikke har fortrudt nogle af sine fravalg.
En kontant diplomat
Foreningsarbejdet passer ham rigtig godt. For nu har han igen fået det netværk, som han savnede fra tiden ved KFK.
Der lærte han at kommunikere med folk, og hvordan det lange, seje træk og troværdighed belønner sig i forhold til kunderne. Det har præget ham lige siden, fortæller han.
Derfor tror LandboThys formand ikke på, at traktordemonstrationer flytter noget. Han råber ikke højt, men tager gerne dialogen. Han har respekt for dem, han skal kommunikere med, hvad enten det er lokale politikere eller repræsentanter for Naturfredningsforeningen.
- Man kommer længst med redelighed og troværdighed. Vi skal tale sammen på en ordentlig måde. Landbruget skal være en medspiller og ikke en modspiller, siger formanden, der bakker helt op om den strategi, som Landbrug & Fødevarer har lagt.
- Men det kan også være nødvendigt at sætte hælene i engang imellem, understreger han.
Det kan han også.
- Han kan være kontant, når det er nødvendigt. Så siger han tingene på en venlig, men bestemt måde, og så kan tingene pludselig lykkes, siger en bestyrelseskollega.