Der er fortsat tvivl om det reelle ejerforhold til megen af den jord, som danskere har købt op i Rumænien, vurderer rådgiver. Landmændene og deres rådgivere har ikke sat sig ordentligt ind i juraen, mener han.
Mange af de danske landmænd og selskaber, der har købt jord i Rumænien, risikerer at miste i tusindvis af hektar jord på grund af juridisk tvivl om ejerskabet af jorden, lyder advarslen fra rådgiveren Henning Laue, der ejer selskabet Nutcrackers ApS i Sydjylland nær Kolding, der har specialiseret sig i analyse og sikring af landbrugsjord i Rumænien.
- Dansk landbrug har i perioden 2006 til 2008 sendt enorme summer til Rumænien i troen på, at man har investeret i landbrugsjord. Realiteten er imidlertid, at en meget stor del af disse beløb slet ikke har resulteret i den forventede erhvervelse af jord, fordi man ikke har kendt til lovgivningen og derfor heller ikke har fået sikret sig ejerskabet af jorden, siger Henning Laue.
Han mener, at landmændene og deres rådgivere har sat sig for dårligt ind i faldgruberne.
- Umiddelbart ser det ud som om, de involverede parter ikke har undersøgt vilkår og juridiske forhold i Rumænien godt nok, inden de har kastet sig ud i diverse investeringer, siger han.
For 1,5 år siden stod Henning Laue frem og advarede om, at investorerne ikke havde sikret sig ejerskabet af det tilkøbte jord i Rumænien. I dag skubber mange af de danske investorer fortsat problemet foran sig, vurderer han.
- Jeg har arbejdet med 6-7 forskellige udenlandske investeringsprojekter i Rumænien. Kun i ét af selskaberne er tingene så meget afklaret, at det er lykkedes at sælge 3.500 hektar af i alt 3.750 hektar svarende til 93 procent. Vedrørende de sidste 250 hektar er der fortsat forskellige mangler vedrørende dokumentation af ejerskabet. Men hos alle andre danske jord-investorer, jeg har kendskab til, er problemet fortsat meget stort, siger Henning Laue.
Svært at rejse kapital
- Et af problemerne består i, at landmændene i perioden 2006 til 2008 i stor stil har investeret med sikkerhed i deres hjemlige ejendomme. Nu, hvor værdien på de hjemlige ejendomme er faldet, er de kommet i en alvorlig klemme, fordi de reelt ikke har sikret sig ejerskabet af jorden i Rumænien og har svært ved at rejse kapital til at gennemføre denne sikring, tilføjer Henning Laue.
Han kender et eksempel på en landmand, der har sendt én million euro til Rumænien på grundlag af en kontrakt, der intet er værd.
- Rent juridisk kan vi ikke gøre noget. Vi kan bare håbe, siger han.
Typisk har landmændene været fristet af, at prisen på den rumænske jord lå på mellem 1.000 og 2.000 euro pr. hektar før finanskrisen i 2008 – hvilket på investeringstidspunktet svarede til under 10 procent af jordprisen i Danmark.
Mange danske landmænd har i dag købt jord, som de ikke ved præcist hvor ligger, fordi den ikke er målt op. Samtidig kan arealerne være spredt over store områder i Rumænien.