Centrovice sætter fredag den 4. november visionen om et fossilfrit samfund til debat på et møde, hvor også EU’s klimakommissær Connie Hedegaard deltager.
- Hvis ikke produktionen af vedvarende energi kan udvikles til et forretningsområde, som landmændene kan tjene penge på, så er det ikke attraktivt for os at hjælpe politikerne med at realisere visionen om et fossilfrit samfund i 2050, hvor landbruget ifølge planen skal levere en tredjedel af landets energi.
Det fastslår formanden for Centrovice, Niels Rasmussen. Derfor sætter landboforeningen fredag den 4. november fra klokken 9-15 fokus på vilkår og forventninger til den fremtidige produktion af vedvarende energi.
- Det må ikke gå, ligesom det er gået med miljøpolitikken, hvor det hedder sig, at det er de bagstræberiske landmænds skyld, at man ikke får en masse natur og miljø. Det er ikke rigtigt. Man kan få al den natur og miljø, man vil have, hvis der ellers er nogen, der vil betale for det.
- Det er den samme angst, jeg har i forhold til bioenergiområdet. Det skal ikke hedde sig, at man ikke kan komme videre, fordi de bagstræberiske landmænd ikke vil være med. Vi vil gerne være med. Men det er ikke os, der skal løbe en risiko, og det er ikke os, der skal finansiere, at samfundet kan få billig, vedvarende energi, siger Niels Rasmussen.
Politisk handlekraft
På mødet vil EU’s klimakommissær Connie Hedegaard redegøre for EU’s politik på området. Desuden vil en række aktører og interessenter indenfor energiområdet på Fyn redegøre for deres syn på, hvad der skal til for at føre visionen om et fossilfrit samfund ind i virkelighedens verden.
- Hvis produktionen af vedvarende energi udbygges ifølge de politiske ambitioner, så kan det blive et vigtigt forretningsområde for landbruget. Derfor er det også vigtigt at få synliggjort alle de synergier, der er. Når vi for eksempel afgasser afbrænder husdyrgødningen, så får vi en bedre næringshusholdning. Og hvis vi formår at producere biomasse i vådområderne i form af energipil og andet plantetørstof, så reducerer vi samtidig kvælstofudvaskningen, påpeger Niels Rasmussen.
- Men, understreger han, det kræver politisk handlekraft. Det er ikke nok med skåltaler og en masse forventninger til landbruget. Hvis politikerne virkelig vil noget på det her område, så må de træde i karakter. Det er ikke nok at nedsætte arealkravet til husdyrproduktionen, hvis vi producerer afgasset gylle. Vi kan ikke blive ved med at leve af at reducere omkostninger. Vi er nødt til at have noget, som vi tjener penge på.
Stabilt forretningsområde
Det er ikke godt nok, mener Niels Rasmussen, hvis politikerne synes, at produktion af vedvarende energi er en god ide, men bare overlader det til landbruget at skabe et forretningsområde, hvis landmændene eller kan producere vedvarende energi til konkurrencedygtige priser.
- Det har ingen hold i virkeligheden. Prissætningen af energiproduktion har aldrig været overladt til markedsøkonomien. Det har altid været politisk besluttet, hvilken form for energiforsyning, vi skal have i dette land, og så har man tilpasset afgiftsstrukturen efter det, påpeger Niels Rasmussen, som forventer, at politikerne skaber et forretningsområde omkring produktionen af vedvarende energi.
- Og det skal være et stabilt forretningsområde, som rækker længere end til den næste finanslov. Ellers vil vi ikke investere i det, understreger landboformanden.