Kommunens embedsmænd fokuserer mere på fisk og insekter end på bækkens vandføringsevne, påpeger to af landbrugets åmænd.
Grøden står tykt i Spangebækken ved Vester Skerninge på Sydfyn. Enkelte steder så tykt, at vandspejlet ikke længere er synligt. Derfor har to landmænd henvendt sig til Svendborg Kommune for at få gjort noget ved bækkens vandføringsevne, der flere gange har ført til stridigheder mellem lodsejerne og kommunen.
- Vi mener, at kommunen er på kant med loven, når de ikke sørger for, at vandløbet kan aftage vandet. En landmand er forpligtet til at kunne aftage vandet nedstrøms fra en ovenfor liggende landmand. Derfor mener vi også, at kommunen må sørge for, at vandet i bækken kan føres væk, siger Niels Hansen, Hundstrup, der sammen med Kurt Jensen, Vester Åby, er åmænd ved Hundstrup Å, som Spankebækken løber ud i.
- Vandløbet er i øjeblikket så tilgroet, at vandet ikke kan passere hurtigt nok. Hvis vandløbet bare blev vedligeholdt ifølge regulativet, så ville der ikke være nogen problemer, siger Kurt Jensen, der har jord op til Spangebækken.
Nu er den gal igen
For to år siden førte striden om Spangebækkens vandføringsevne til, at Svendborg Kommune fik COWI til at foretage en opmåling af forholdene, som ifølge firmaets rapport var i orden. Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede dog efter en besigtigelse i marken, at foretage en oprensning af bækken. Ved denne præcisionsoprensning, som blev foretaget med GPS udstyr, blev der fjernet både grøde, sand og mudder, som fik vandet til at løbe betydeligt hurtigere i det omstridte vandløb.
- Siden denne oprensning og frem til i år har ringene været i den skønneste orden. Vandløbet har fungeret tilfredsstillende. Vi har kunnet høste vores afgrøder selv med meget store regnmæmgder, som vi også havde sidste år, fortæller Kurt Jensen, som i år har måttet opgive at høste et par af sine hektar med korn langs Spangebækken.
- Ja, nu er den gal igen, fastslår Niels Hansen. Det siger sig selv, at et vandløb skal vedligeholdes hvert eneste år. Det er ikke nok at gøre det et enkelt år. Men politikerne har svært ved at forstå det. De stoler på deres embedsmænd, når de siger, at forholdene er i orden, men embedsmændene fokuserer mere på fisk og insekter end på bækkens vandføringsevne.
Tidligere var alle tilfredse
Ifølge de to åmænd begyndte det at gå skævt mellem lodsejerne og kommunen i kølvandet på den seneste kommunalreform, hvor der blev ansat biologer til at varetage vandløbsvedligeholdelsen i kommunens vandløb.
- Tidligere blev vandløbene vedligeholdt til alles tilfredshed, så det kan åbenbart godt lade sig gøre under den samme lov, som er gældende i dag. Men biologerne er ikke uddannede til at være vores samarbejdspartnere, siger Niels Hansen.
- Ja, tilføjer Kurt Jensen, politikerne lytter mere til deres embedsmænd, end de lytter til os, som står med problemerne. Det er som om biologerne kun tænker på at tilgodese miljøet. Vi fornemmer, at de egentlig helst vil fortrænge landbruget, så vi kan kun håbe på, at kommunen får forståelse for, at vandføringsevnen skalvære i orden i vandløbene, så de også virker som afvandingskanaler for marker og huse.
Kurt Jensen opfordrer kommunens politiker til at skele til Tysklands måde at vedligeholde vandløbene på.
- Hvis de ville gøre det på samme måde her i Danmark, så ville vi ikke have nogle problemer, siger den sydfynske åmand.
- Nu skal det være løgn.
Sådan tænkte Johannes Andersen, da han for nylig ragede uklar med Faaborg-Midtfyn Kommune om vedligeholdelsen af Øksemosebækken, der løber langs den nu pensionerede landmands jord ved Allested.
Johannes Andersen peger på, at kommunen ikke vedligeholder bækken ifølge vandløbsregulativet. Blandt andet har kommunen ikke foretaget grødeskæring to gange om året, som der står i regulativet.
- Det er irriterende, at kommunen ikke vedligeholder vandløbet efter regulativet. Derfor henvendte jeg mig hos politiet i Ringe for at anmelde kommunen for pligtforsømmelse. Betjenten begyndte også at skrive ned, men efter et stykke tid kom der en anden betjent og siger, at han ikke er sikker på, at jeg kan anmelde kommunen til politiet. Jeg skal først klage til Naturklagenævnet, fortæller Johannes Andersen.
Helt uacceptabelt
Det finder landmanden helt uacceptabelt.
- Hvis jeg klager over kommunens manglende vedligeholdelse af bækken til Naturklagenævnet, så sender de klagen tilbage til kommunen for at få deres kommentarer til sagen. Og hvem mon Naturklagenævnet så lytter mest til? Det gør de selvfølgelig til kommunen, vurderer Johannes Andersen, som mener, at kommunen nærmest er enerådig, hvis en borger ikke kan politianmelde kommunen for pligtforsømmelse.
- Hvis vi som borgere laver noget, der ikke er efter reglerne, så kan kommunen anmelde os til politiet, tilføjer han. Det er lige før, jeg føler, at borgerne er til for kommunen og ikke omvendt. Når man klager til kommunens embedsmænd, er det ligesom at slå i en dyne. De kører deres eget løb og er så fokuseret på miljøet, at de nedprioriterer vandløbenes vandføringsevne, som bliver ringere og ringere.