At plante et træ er en investering i fremtiden

Ejere af landbrugsjord kan søge tilskud til rejsning af ny skov. Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet, hvor det overordnede formål er at fremme bæredygtighed og sammenhængende udvikling, herunder at skabe bedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Desuden er sigtet at udvikle kvaliteten inden for land- og skovbruget og samtidig tage hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd.

Arealer tilplantet med tilskud efter denne ordning kan modtage enkeltbetaling, såfremt arealerne tidligere har fået enkelbetaling. Det er dog en forudsætning, at der stadig foregår en reel landbrugsproduktion på ejendommen

Bagud med skovrejsning
Sådan lyder meget kort fortalt reglerne for den skovrejsning, som ifølge Folketingets hensigtserklæring fra 1989 skal medføre en fordobling af skovarealet i Danmark på 80-100 år fra ca. 12 % til ca. 24 % af Danmarks areal.

For at få et indtryk af, hvordan det går med skovrejsningen, har Landbrug FYN haft en snak med skovfoged Stefan Petersen, der er ansat i Skovdyrkerforeningen Fyn.

Han konstaterer, at skovrejsningen på landsplan er bagud i forhold til hensigtserklæringen, men at der dog bliver rejst en hel del ny skov - primært i de udpegede skovrejsningsområder.

Varieret skov
- I år har vi - Skovdyrkerforeningen Fyn - rejst 10 ha skov, og vi har medvirket til at søge tilskud til 30 ha næste år. Der er også andre aktører »på banen«, så noget sker der da, siger Stefan Petersen.

- De 10 ha er en spændende skov på en ejendom ved Nyborg, som skal drives økologisk. Når man således ikke vil bruge kemi, kan man få et højere tilskud. Det betyder samtidig, at der de første år skal udføres meget mere maskinel vedligeholdelse, hvilket er en stor udfordring.

- Den pågældende skov er plantet på et flot, bølgende terræn, som en mosaik af skov, enge og åbne marker. Størstedelen er eg, men der er også både birk og bøg samt forskellige iblandingsarter, blandt andet røn og vildæble, for at få en varieret skov.

- I dette tilfælde hjælper vi ejerne med at renholde arealet ved, at en entreprenør strigler jorden flere gange om året de første år.

Skovbryn
- Som regel kombinerer vi strigling og sprøjtning med RoundUp, fortæller Stefan Petersen. Men når der er tale om økologi, er det slut med kemi fra plantetidspunktet.

- Det er agerjord, vi skal tilplante, og her er det optimalt, hvis der har været dyrket korn. Det er meget vigtigt, at beplantningen holdes ren - især det første år. Hvis man er dygtig, kan man nøjes med renholdelse de første tre år. Men er man lemfældig, går der flere år.

- Loven siger, at vi skal lave skovbryn uden om de nyrejste skove. Dem laver vi med en vis procentdel buske i de yderste dele af arealet. Der kan vi plante planter, som er gode for vildtet, kønne at se på og hårdføre mod vinden.

Økonomi
- Skovrejsningsordningen siger, at der ikke ydes tilskud til arealer mindre end fem ha. Dog kan der under særlige omstændigheder, som skal godkendes af Naturstyrelsen, gives tilskud helt ned til to ha, for eksempel i drikkevandsområder.

- To tredjedel af tilskuddet får man efter plantningen, og den sidste tredjedel når mindst 3.600 planter pr. ha er over en meter høje. I øvrigt når mange træer op over mandshøjde på de første tre år. Det gælder blandt andet rødel, der ofte anvendes som ammetræer, men som skal væk efter 10-15 år.

- I den forbindelse kan det være en god ide at bruge andre ammetræer, som vokser endnu hurtigere, for eksempel popler eller nåletræer. Hvis plantningen er udført sådan, at man kan køre ind med maskiner, kan man lave flis af ammetræerne, som derved kan hjælpe til en bedre økonomi i den nye skov.

Natur og herlighedsværdi
- Mange af dem, der henvender sig til os for at få lavet skovrejsning, er typisk folk, som vil have noget skov på ejendommen for at få en natur- og herlighedsværdi, oplyser Stefan Petersens kollega, skovfoged Hans Thekilde Nielsen.

- For eksempel den nævnte skovrejsning ved Nyborg. Det drejer sig om en ejendom på ca. 15 ha, som har været forpagtet ud. Ejerne, der er udearbejdende, vil gerne have noget herlighedsværdi, og de har sat et krav om variation i skoven. Endvidere er fem ha holdt åbne for skov, så de eventuelt engang kan give plads til for eksempel heste.

- En del af skovrejsningen ligger uden for vores almindelige medlemsgruppe. Som eksempel kan jeg nævne retablering af grusgravsområder. Og typisk er det ikke produktionslandmænd, der rejser skov.

Ønske: Mere energiskov
- I øvrigt, understreger Hans Thekilde Nielsen, kunne vi godt tænke os en lovrevision, så der blev større mulighed for at få produktion af energi ind i skoven. For eksempel kunne 20 procent af arealet være energiskov. Det kunne medvirke til at opfylde en del af hensigten med vedvarende energi og biomasse.

- Klimamæssigt er nåletræer hurtigere til at binde CO₂ end løvtræer. Så set med de grønne briller burde der nok være en bedre belønning for at plante nål eller andre meget produktive arter.