Sommerens store regnmængder har mange konsekvenser i landskabet. I mandags blev to miljøkonsulenter fra Langeland Kommune vist rundt i Ålemosen på Sydlangeland af en af lodsejerne, Karen Mathea Kristensen, Kædeby. Her kunne de til deres forundring konstatere, at vandet gik over kanten af det tilstødende vandløb.

- Jeg bemærkede, at de sågar nævnte en vurdering af behov for sandsække, når det kunne konstateres, at spildevandet fra den nærliggende landsby, Humble, fortsatte ud over markerne, fortalte lodsejeren efter besigtigelsen.

Karen Mathea Kristensen fortæller, at det er et miljøfølsomt område med flere lodsejere. Selv har de seks hektar med byg, som nu står i op til over en meter vand nogle steder. Det øvrige af de 15 hektar i mosen er miljøarealer og til afgræsning.

- Arealet omfatter også to paddesøer, som i sin tid blev etableret med tilskud fra daværende Fyns Amt. De blev ønsket for at etablere en særlig flora med bevarelse af den daværende vandtilstand, nævner hun.

Manglende opfølgning af påbud
Normalt er det opfattelsen, at det er landmænd, som ikke opfylder påbud. Men i dette tilfælde er det manglende kommunal indsats, anfører ægtefællen, Bent Kristensen, som også deltog i besigtigelsen.

Han beretter, at kommunen ved en tidligere retssag blev pålagt at etablere et opstemningsbassin, som også er udført. Til gengæld blev en spærring ved nærliggende vej aldrig udført.

- Spærringen ville utvivlsomt have løst problemet for Ålemosen, men ville formodentlig også gå ud over naboens marker, som producerer konsumvarer på friland, nævner Bent Kristensen.

Han savner en bedre oprensning, som opfølgning på grødeskæringen og mindes, hvordan tre mand i datidens kommunale rendeudvalg hvert år kom rundt og fastslog behovet for oprensning.

- Det er kommet mange millimeter regn, men på ingen måde som skybrud, så det burde ikke kunne komme så vidt. Det giver grund til at være frygtsom for kommende planer om Grøn Vækst, siger Bent Kristensen og skuer ud over de druknede marker.

I år er Bogø Entreprenøren, Ole Egmose i Lindelse, kommet tidligere på arbejde med grødeskæring for Vestergård Mose Pumpelaug på Sydlangeland. 

- Sædvanligvis foregår den årlige indsats i september og oktober, men lodsejerne havde brug for akut skæring, så der kunne komme mere drift i vandgennemstrømningen efter de ekstreme nedbørsmængder, fortæller Ole Egmose fra førersædet i sin gravemaskine, hvor han efterhånden også har fået adskillige andre bestillinger i dagens løb.

Og arbejdet er ikke forgæves - der kommer hurtigt fart på gennemstrømningen efter grødeskæringen.

Nødvendig beslutning
Som en af lodsejerne fastslår Bjarne Møller Petersen, Kædebygård, at grødeskæringen er den nødvendige forudsætning for hurtigere afløb.

- I mine nærmeste marker med modent byg og vinterhvede er en tiendedel under vand, og en fjerdedel vil det være vanskeligt at køre på adskillige dage. Jeg ved godt, at med mættet jord skal der tid til at trænge igennem, men så skal vandløbet også være frit til at tage fra, siger han og konstaterer med tilfredshed, at sidedrænet har frit udløb.

Ole Egmose er dog bekymret, såfremt der fremover vil være begrænsninger på grødeskæring.

- Hvad sker der, hvis vi holder op? Skal det kun være hvert tredje år, når vi kan se, at væksten i vandløbene allerede hæmmer gennemstrømningen efter et år, lyder det spørgende fra Bogø Entreprenøren, inden han fortsætter til Ålemosen efter et kommunalt tilkald.