Bæredygtigt Landbrug vil ikke fyre Carl Aage Dahl

Bæredygtigt Landbrugs direktør understreger, at foreningen ikke vil blande sig i forholdene hos Landbrug & fødevarer.

De landmænd, der for nylig på et møde i Agerskov krævede den administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl, fyret, får ingen opbakning til deres krav fra Bæredygtigt Landbrug.

Foreningens direktør Vagn Lundsteen siger til Effektivt Landbrug, at Bæredygtigt Landbrug ikke har nogen holdning til fyringskravet. Samtidig understreger han, at det ikke var medlemmer af bestyrelsen i foreningen, der stod frem på mødet og krævede L&F-direktøren fyret.

Ingen censur
- Vi bakker ikke op omkring fyringskravet, for vi har ikke nogen ret til at påvirke eller blande os i forholdene i en anden forening. Landbrug & Fødevarer skal selv styre deres ting, ligesom vi i Bæredygtigt Landbrug selv styrer vores, siger Vagn Lundsteen.

At Bæredygtigt Landbrug har skrevet en pressemeddelelse, hvori kravet er fremsat, ser han ingen problemer i.

- Det ville være forkert at os at udøve censur og så sige, at vi ikke i et referat fra mødet vil skrive om fyringskravene fra en række landmænd, når det nu var det, der skete, siger Vagn Lundsteen.

Læs også