Bæredygtigt Landbrugs næstformand fastholder, at Axelborg har været medansvarlig for Grøn Vækst-konsekvenserne for landbruget.
Mens Landbrug & Fødevarer i sidste uge havde travlt med at vælge ny formand, burde de have interesseret sig for langt vigtigere ting, mener Bæredygtigt Landbrugs næstformand, Flemming Fuglede Jørgensen.
- Torsdag den 26. maj vedtog folketinget bræmmeloven, som nationaliserer to gange Bornholms størrelse, og fredag den 27. maj vedtog man Grøn Vækst-planerne, som er en kampesten om halsen på landbruget og for nogen af Landbrug & Fødevarers medlemmer dødsstødet. Havde det ikke været på sin plads, at Landbrug & Fødevarer havde sat slutspurten i deres argumentation over for politikerne i stedet for at køre roadshow om formandsvalget rundt i Danmark, hvor medlemmerne ikke orkede at møde op, spørger Flemming Fuglede Jørgensen.
Ifølge næstformanden viste Bæredygtigt Landbrug respekt for Landbrug & Fødevarer ved at skrue retorikken ned til et minimum, da det blev klart, at man ønskede et kampvalg om de to topposter.
- Vi har dog fra ledelsen i Bæredygtigt landbrug fulgt med i debatten og mødt op til flere af de annoncerede møder. Jeg tog til formandsvalgmødet, som de tre nordligste landboforeninger havde arrangeret. Normalt forestiller man sig, at sådan en begivenhed vil trække folk af huse. En løs sammentælling af de fremmødte var 60 personer, og når man fraregnede hovedbestyrelsen, ansatte i Landbrug & Fødevarer samt bestyrelse i de tre inviterende foreninger, var der kun 26 almindelige fødevareproducenter tilbage, regner Flemming Fuglede Jørgensen sig frem til og mener, at formandsvalget burde være henvist til det ordinære delegeretmøde i november.
Gælden er hovedproblemet
Bæredygtigt Landbrugs navn har været nævnt mange gange i landbrugspressen de seneste tre uger.
- Vi er blevet angrebet fra mange sider, og man har præciseret, at vi skulle holdes væk fra de bestemmende organer i Landbrug & Fødevarer. Og med den linje, der har været kørt hidtil, kan vi under ingen omstændigheder være interesseret i at tage et medansvar. Anderledes var det, hvis man kunne øjne en mere realistisk linje, hvor man erkendte de voldsomme problemer, vi har, mener Flemming Fuglede Jørgensen.
Bæredygtigt Landbrug opfordrer til, at man ser erhvervets problemer i øjnene, herunder en samlet gæld i landbruget for 350 milliarder kroner.
- Ønsker den danske nation ikke, der skal være landbrug i Danmark, må vi acceptere dette, men så skal nationen yde fuld erstatning til de mennesker, dette berører. Folk skal kunne disponere frit, ændre erhverv - hvis der er arbejde at få - eller drive landbrug andets sted i verden, hvor man sætter mere pris på fødevareproducenter, siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Støttede Foghs plan
Bæredygtigt Landbrug fastholder vedholdende, at Landbrug & Fødevarer selv har været med til at lave grundlaget for de to Grøn Vækst-lovpakker. Selv om det benægtes fra Axelborg, fastholder Flemming Fuglede Jørgensen synspunktet.
- Den 9. april 2010 udtaler daværende formand for Landbrug & Fødevarer, at Grøn Vækst-pakken er kulminationen på Axelborgs politiske indsats, og at det lover godt for dansk landbrugs fremtid og er et vendepunkt for landbrug og fødevareerhvervet i Danmark.
- Allerede tidligere, i marts 2009, udsender Landbrug & Fødevarer sin pjece: Danmark skal have ægte grøn vækst. Med planen kan vi udnytte alle synergier og vil derfor både kunne opfylde vandrammedirektivets målsætning og øge produktionen af vedvarende energi. Vi vil stoppe tilbagegangen i biodiversitet og sikre mere natur, hedder det i skrivelsen, der er underskrevet af Peter Gæmelke, Michael Brockenhuus-Schack, Ib W. Jensen og Niels Jørgen Pedersen, altså tre formænd og en næstformand.
- Går vi endnu længere tilbage i tiden, kommer det mest skræmmende. Den 19. november 2008 udtaler administrerende direktør i Dansk Landbrug, Carl Åge Dahl:
»Regeringens grønne vækstplan kan øge landbrugets produktion«, og der nævnes, at landbruget på en række punkter kan få lov til at producere mere, og hele planen er en winwin-situation.
Uheldig alliance
Man ser i det hele taget særdeles positivt på daværende statsminister Anders Fog Rasmussens udspil til Grøn Vækst-planer, da de i efteråret 2008 blev præsenteret på Venstres landsmøde. Relationen mellem Venstre og Axelborg har dybe rødder, fastslår Flemming Fuglede Jørgensen.
- Er sandheden ikke den, at vores stærke, daværende statsminister har sagt til toppen på Axelborg: »Vi er nødt til at have en grøn profil for at bevare regeringsmagten, det hjælper I lige med«.
- Det har Landbrug & Fødevarer så gjort, uden organisationen har været klar over de kolossale konsekvenser af Grøn Vækst-lovpakken. Skulle landbrugstoppen have følt sig tvunget til at spille med regeringen, måtte de som et minimum forlange, at vi skulle have fuld erstatning, siger Flemming Fuglede Jørgensen, og tilføjer:
- Der tales hele tiden om kompensation, men her skal huskes, at kompensationen kan fjernes ved næste finanslovforslag og kan bruges som pression i forhandlinger fremover. Vi skal altid have respekt for vores kreditgivere, og forringes vores produktionsapparat må vi have en erstatning, som vi kan betale vores gæld med (erstatninger er skattefri). Bygger det offentlige en vej, eller skal jorden bruges til almennyttets vel, så kan vi ikke sætte os imod det, kun kræve erstatning, som ejendomsrettens ukrænkelighed står formuleret i grundloven.
Kun mod erstatning
- Nu har vi så fået valgt et nyt formandskab, og hvad fører det til, spørger Bæredygtigt Landbrugs næstformand.
- Der bliver sagt, vi nu skal arbejde sammen, trække i samme retning og løfte i flok. Samtidig ser vi billeder, hvor alle klapper for hinanden. Jeg synes, jeg har hørt det hele før.
- Hvorfor stod den nyvalgte formand ikke op og sagde: »Dansk landbrug nægter at finde sig i at blive behandlet som et tredjerangs erhverv, vi vil have samme betingelser som Holland, Polen, Tyskland og så videre. Beslutter lovgiverne bræmmer eller anden inddragelse af vores ejendomme, så kræves der fuld erstatning, således vi kan betale gælden i den jord, der inddrages, tilbage.
- Ligeledes skulle det have lydt, at lægger lovgiverne begrænsninger på vores frie dyrkningsret i forhold til vores EU kollegaer, eller pålægger os afgifter eller veterinærbestemmelser, som er specielle, så skal vi holdes omkostningsfrie. Dette sagde formanden ikke, så intet er ændret fra de sidste 15-20 års glidebane for vores erhverv, lyder dommen fra Flemming Fuglede Jørgensen.