Det blev »flyvsk« for landmanden Carsten Lindegaard Jørgensen fra Lyø, da han blev kranfører på boreplatform.
Hver femte mandag aften drager Carsten Lindegaard Jørgensen fra bopælen i Horne til overnatning på hotel i Esbjerg. Herfra tager med morgenbussen til lufthavnen, og kl. 10.30 letter helikopteren for at flyve 250 kilometer til olieplatformen Thyra Øst i Thyra-feltet.
Derefter gælder så 14 dages arbejde derude 13-16 timer i døgnet, som modsvarer en fem uger normal arbejdstid - inden turen atter går tilbage til Horneland.
- På platformen skifter vi rytmen, så de to ture er med dagvagter og en tur med natvagt. Alt i alt en diametral modsat tilværelse, end det var for mig som landmand, men den er både selv- og velvalgt, fastslår Carsten Lindegaard.
Det nu syv år siden, han skiftede droppede svinebedriften hjemme på gården på Lyø og det daglige samvær med familien til fordel for jobbet som kranfører på Nordsøen.
Særdeles bredspektret arbejde
Carsten Lindegaard er godt tilfreds med det langtfra ensidige arbejde langt fra hjemmet.
- Efter ankomsten udveksles arbejdsplan med den hjemgående kollega. Så følger tjek af sikkerhedsudstyr og afklaring af den konkrete arbejdsplan. Foruden kranførerfunktion på hovedplatform skal der serviceres på andre platforme. Endvidere er der en række sidefunktioner.
Han nævner blandt andet funktionen som livbådskaptajn, hvor det gælder mand-over-bord besætning. Logistisk arbejde med, hvad der skal flyttes af varer, og kontakten til leverandører, så alt kommer med skibe pakket i rækkefølge for losning til rette sted.
- Dertil kommer så at rende på trapper og dirigere kranen. Dertil kommer at tømme affaldsenheder, så renhed er optimal. Intet må ligge og flyde, men skal placeres, hvor det rettelig hører hjemme. Endvidere kan man være ø-mand til de fire forbundne øer med 100 meter gangbroer, hvor ting skal placeres, hvor stilladsarbejderne normalt modtager tingene, forklarer Carsten Lindegaard.
- På nattur er vi to mand, som har de samlede, nævnte funktioner og samtidig foretager periodevise tjek af sikkerhedsforanstaltninger.
Fritimer på Nordsø-platform
Når der løbes meget på trapper over syv-otte etager, så bliver man rigeligt brugt, erkender Carsten Lindegaard. Søvnen prioriteres, men på daghold er det i to-mandskammer, men på nathold et-mands.
Muligheder for anden motion er også til rådighed, så der kan spilles kort, ses film, tages sauna og bruges massagestol. Kondicenter med diverse maskiner hører med til udstyret.
- Vi har telefon på alle kamre til den hjemlige kontakt, og det må siges at være uundværligt, fastslår Carsten Jørgensen.
Det var lysten til at blive selvstændig landmand, der i 1994 fik Carsten Lindegaard til at købe et mindre landbrug med svineproduktion på Lyø.
- Nu var jeg oprindelig lybo, og min forældre var landbrugere på øen, så det var ikke ukendt. Efter skolen havde jeg nu taget en uddannelse til maskinarbejder, men efter to landbrugsskoleophold og det grønne bevis samt flere års arbejde ved landbruget, skulle det være egen bedrift, fortæller Carsten Lindegaard.
Staldene blev renoveret til mere moderne svineproduktion frem til 2003, som blev en skillevej, da fremtiden blev revurderet - enten udvikling eller afvikling. Efter en landmandskollega fortalte om arbejde på Nordsøen blev svinebesætningen droppet, og efter kurser i Esbjerg har lyboen siden 2004 taget vestpå for at arbejde på en olieplatform.
Mangfoldigheden holder ved
På Lyø havde Carsten Jørgensen som maskinarbejder også lidt funktion som øens smed, og var tillige involveret i vandværk og bådelaug.
- I sommeren 2000 var jeg også blevet tildelt embedshvervet som øens sognefoged. Det gav nogle mærkværdige oplevelser, men i april 2004 frasagde jeg mig hvervet, da jeg havde valgt de nye arbejdsvilkår.
- Min kone havde som translatør hjemmearbejdsplads på Lyø og derfor også muligheden for den daglige omgang med børn. Men i løbet af 2007 besluttede vi os for salg af gården, så den samlede tilværelse blev mere harmonisk efter mine arbejdstider, fortæller Carsten Lindegaard, som i dag sammen med familien bor i et hus på Horneland.
Papirarbejdet blev for meget
Carsten Lindegaard erkender, at det påtvungne papir roderi for landbrugets virkelig hang ham ud af halsen.
- Med valget af bopæl i Horne fandt vi et rigtigt sted til god skolegang og med et godt foreningsliv. Det er lige, hvad der passer os, og derfor kan jeg ved ugerne hjemme følge børn i skole, være fodboldtræner og spejderleder samt nå brændekløvningen til masseovnen, så mangfoldigheden af fritidsoplevelser optimeres, fastslår Carsten Lindegaard.
- Naturligvis holder jeg fortsat øje med afgrødernes tilstand under årstidernes skifte. Duften af græs og jord er ubeskriveligt. Ikke mindst når jeg er landet med helikopteren og begiver mig videre hjem mod Horneland, slutter Carsten Lindegaard Jørgensen.
Efter landbruget – en serie om landmænd, som har fået anden beskæftigelse.