Den forgangne vinter med ekstrem frost og dynger af sne koster det bornholmske landbrug dyrt. Omkring 6.000 hektar med korn er i færd med at blive sået om, og oven i den udgift kommer, at årets høstudbytte ventes at blive langt under middel.

Ledende plantesavlkonsulent i Bornholms Landbrug,, Ole Harild, skønner, at godt 40 procent af samtlige arealer med vinterhvede- og byg skal sås om, da vejrgudernes hærgen har slået de små planters rødder ihjel.

- Værst er det gået ud over arealer med vinterbyg, hvor 80 procent skal sås om. Men som et gennemsnit af de bornholmske hektarer med vintersæd, hvoraf omkring 90 procent er hvede, skal 40 procent af arealerne sås om, siger Ole Harild, der endda frygter, at endnu flere små planter må lade livet.

- Det er desværre endnu for tidligt endeligt at gøre op, hvor mange planter der risikerer at må lade livet efter en virkelig barsk vinter.

Afgrøder på 33.000 hektar
På Bornholm dyrkes der afgrøder på i alt 33.000 hektar, hvoraf der på cirka 20.000 dyrkes korn. På resten af arealet dyrkes frøgræsser, majs, græs, roer og specialafgrøder.

33.000 hektarer svarer til cirka én procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Bornholms samlede areal er 58.000 hektar, og på 56 procent af arealet dyrkes der landbrugsprodukter. På Bornholm er der cirka 15 »rene« fuldtidsplanteavlere, altså landmænd på fuld tid, der ikke har husdyrproduktion, men udelukkende planteavl.

- Det er ikke alle steder på Bornholm, vejrgudernes vinterhærgen har været lige ødelæggende overfor afgrøderne. Landbrugsarealerne på Sydbornholm og langs øens kyster har klaret sig bedre end på resten af øen, lyder det fra Ole Harild, og føjer til, at også 10 procent af den bornholmske vinterraps skal sås om. Det svarer til 300 hektar.

- Men det skal retfærdigvis siges, at skaderne på rapsmarker ikke kun skyldes vinterens frost og sne. En anden, og mindst lige så væsentlig forklaring, er, at rapsen mange steder sidste efterår blev sået for sent, fortsætter Ole Harild.

240 tons ekstra kvælstof
Det er ikke kun en ekstra udgift til omsåning og et forventet mindre høstudbytte, der i år koster de bornholmske landmænd penge.

Udover en ekstra udgift på cirka 1.000 kroner for hver af de 6.000 hektar, der skal sås om, er det Ole Harrilds skøn, at et mindre høstudbytte i år vil løbe op i størrelsesordenen 2.000 kroner pr. hektar. Og det betyder alt andet lige et samlet tab for det bornholmske landbrug på hen ved et par millioner kroner. Ole Harild føjer til, at nødvendig, ekstra kvælstof også koster penge.

- Et vådt efterår i fjor kombineret med vinterens kolossale snemasser, der på et tidspunkt har det med at tø, betyder, at 16.000 hektarer bornholmsk landbrugsjord i år skal have tilført cirka 240 tons nyt kvælstof, lyder det fra planteavlskonsulenten, der i bedste fald håber på et høstresultat nogenlunde som i fjor, der til gengæld bød på den dårligste hvedehøst i mands minde.

- Jeg håber, og tror måske, at høsten i år vil svare til øens eget behov for korn, og at det ikke bliver nødvendigt at importere korn til Bornholm. Til gengæld kan jeg næsten med garanti slå fast, at der i år ikke bliver tale om at eksportere korn fra Bornholm, siger Ole Harild.

Har mistet humøret
Ekstra udgifter til omsåning, kvælstof og et forventet dårligt høstudbytte betyder ikke uventet, at nogle bornholmske landmænd har mistet humøret.

- Det kan af mange gode grunde, og desværre, næppe være anderledes. Imidlertid håber jeg ikke, vinterens ekstreme trængsler fører til konkurser i det bornholmske landbrug, understreger ledende planteavlskonsulent Ole Harild.