Hverken bøg, eg eller nåletræer kan gro i vandmættet jord. Derfor kan de kommende vandplaner være begyndelsen til enden for de traditionelle danske skove.

Det forudser agronom Jan Hjeds fra Nordfyn, der har undersøgt grundlaget for vandplanernes indsatsforslag i Danmark.

- Af vandplanerne fremgår det, at afvandingen i skovene skal reduceres, og mange grøfter skal væk. Hvis det gennemføres vil det betyde, at store skovarealer forsumper. Almindelige træer som eksempelvis bøg, eg og nåletræer kan ikke overleve. Rødderne rådner af, og skoven bliver langt mere udsat for stormfald, påpeger han og tilføjer:

- Udgrøftningen ikke er gennemført for sjov, men for at sikre muligheden for, at skovens træer kan gro på lokaliteten.

Dokumentation
Jan Hjeds finder blandt andet dokumentation for sine påstande i rappporten: »Naturlig hydrologi i de danske skove« Rapporten er udarbejdet af Morten Elling og Søren Schmidt Jørgensen fra Københavns Universitet.

- I rapporten fremgår det, at med den reducerede afvanding, så vil trivsel og vitalitet reduceres, og stormfaldsfølsomheden øges betydeligt. Samtidig vil skovens næringsstofoptagelse reduceres, og dermed vil udvaskningen blive højere.

- Sidenhen vil de almindelige træarter, som bøg og gran svækkes og dø fordi, at de ikke tåler dårlige afvandingsforhold med vandstuvning om rødderne, oplyser Jan Hjeds.

Naturlige eller kunstige
Han oplyser, at store skovarealer vil blive berørt af de nye krav i vandplanerne. Et eksempel på de planlagte tiltag er skoven Skråstrup Frihed ved Bogense.

- Her er der markeret en række grøfter, som vandplanerne udpeger som normale naturlige vandløb, hvor der skal reduceres eller ophøres med vedligeholdelse. De samme grøfter er udpeget til vandløbsrestaurering, forklarer han.

- Men når man undersøger de faktiske forhold, så er det helt tydeligt, at vandplanernes udpegning af skovgrøfterne som normale, naturlige vandløb er forkert. Der er tale om stærkt modificerede eller kunstige vandløb, fremhæver Jan Hjeds.

Bøgetræer eller laks
Agronomen forklarer videre, at vedligeholdelse af skovgrøfter laves som oprensning af nedfaldne blade og grene, herunder formuldet organisk materiale.

- Skovgrøfter renses kun meget sjældent, måske med 10-20 års mellemrum. Kravet om reduceret eller ophørt vedligehold må derfor i denne sammenhæng opfattes som totalt ophørt vedligeholdelse. Der er ikke noget at reducere af. På længere sigt vil skovgrøfterne fyldes helt af organisk materiale, siger han.

- I eksemplet fra Skråstrup Frihed er vandløbene udpeget til vandløbsrestaurering. Det er beskrevet som »hævning af bunden ved udlægning af grus/sten«. Altså skal bunden i skovgrøfterne hæves ved, at der udlægges grus og sten i vandløbene, fortsætter han og tilføjer, at det kan være svært at opnå vandløbsfauna i ganske små udtørrede grøfter på en sommerdag.

- Ønsker vi bøgetræer i Danmark, eller laks i skovgrøfterne, spørger Jan Hjeds.

 
De Danske Skovdyrkerforeninger er også bekymret over de tiltag, der er beskrevet i vandplanerne, oplyser Per Hilbert, der er sekretariatsleder hos De Danske Skovdyrkerforeninger.

- Det mest almindelige tiltag, der beskrives, er hævning af vandløbsbunden ved udlægning af grus – gerne kombineret med en mindsket vedligeholdelse. Hævning af bunden og den mindre vedligeholdelse betyder en stigende vandstand, og man får en forsumpning, skriver han.

- Forsumpningen ændrer flora og fauna – som man har ønsket det. Men forsumpningen forringer desværre samtidig vilkårene for trævæksten i skovene.  Ligesom landbrugsafgrøder har træerne nemlig behov for et vist rodrum med luft mellem jordpartiklerne, fortsætter han.

Rødderne dør
Per Hilbert oplyser videre, at hvis hvis rodzonen er vandmættet, så dør rødderne, hvilket fører til dårlig vækst samt usunde og ustabile bevoksninger med betydelig større risiko for stormfald.

- Derfor er en del skove grøftet mere eller mindre fra gammel tid for at sikre væksten og stabiliteten. Hvor vandplanerne betyder en hævning af vandstanden, kan det altså have stor skadevirkning på skovene, lyder det fra De Danske Skovdyrkerforeninger

På Naturstyrelsens hjemmeside kan skovejere se om myndighederne forlanger ændringer i forholdene. Adressen er www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplanerne.