Med to store skærme bag sig, står studievært Line Gertsen på TV-avisens aftenudsendelse onsdag den 16. marts onsdag og peger på en ålegræsskov på bunden og fortæller, at sådan skal en havbund se ud. Derefter peger studieværten på den anden skærm og siger »sådan ser de fleste fjorde ud«. Man ser tydeligt et kamera kørt gennem en mudret fjordbund. Det ser ikke tiltalende ud.

Studieværten udtaler, at mens landmændene demonstrerer i København, udtaler folk fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at fjordene er ved at blive kvalt af kvælstof.

- For den almindelige TV-seer, lyder dette logisk. »Kvalt i kvælstof«, det kan jeg godt forstå, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug.

- Problemet er bare, - det er fusket med fakta fra DMU.

Svampe ødelagde ålegræsset
- Siden slutningen af firserne har dansk landbrug halveret udledningen af kvælstof til fjorde og indre farvande. I samme periode er ålegræsset gået tilbage i næsten alle fjorde. Det kan bevises fra DMU’s egne tal og fra DHI (Dansk Hydraulisk Institut), at jo mindre kvælstof, der tilføres fjordene, jo mindre ålegræs. Stort set alle forskere uden for DMU, udtaler i dag, at de ingen sammenhæng ser mellem ålegræs og kvælstof. Kun DMU fastholder stædigt denne sammenhæng, fastslår Vagn Lundsteen.

I ovennævnte udsendelse i TV-avisen blev forskningsleder Stig Markager fra DMU interviewet, mens han kiggede ud over Roskilde Fjord, hvor han udtaler, at det netop står rigtigt slemt til i fjorden.

For 50 eller 100 år siden, var bunden af Roskilde Fjord dækket af ålegræs, fortalte Stig Markager.

- Det har forskeren sikkert ret i, det bekræfter fiskere og optegnelser fra datidens forskere. Men det var nok nærmere 100 år siden, for i 30-erne uddøde ålegræsset i Danmark på grund af en svampesygdom. Det var vel at mærke før, der var noget, der hed landbrugets kvælstof, siger Vagn Lundsteen.

Lort i fjorden
Vagn Lundsteen husker, at da han var dreng i begyndelsen af 70-erne og oplevede Roskilde og fjorden nordpå forbi Risø, var der om sommeren en umiskendelig stank af noget, som man uden det store faglige kendskab kunne definere som lort!

- Trods alle de imponerende villaer, der, med deres flotte udsigt, var placeret med udsigt over fjorden, ville jeg ikke for noget bytte med de stakkels Roskildeborgere. Hvordan kunne de holde ud at bo et sted, hvor det stank sådan, tænkte jeg dengang.

Op gennem firserne var Roskilde Fjord den mest fosforbelastede fjord af alle danske fjorde fordi Roskilde Kommune var længe om at få etableret effektive rensningsanlæg. Selv i slutningen af halvfemserne havde man ikke kapacitet nok, til at løse opgaven effektivt. Man etablerede et stødpudelager på Bistruphalvøen i Roskilde Fjord, lige ned til fjorden. Uden overdækning og uden opsamling af væske fra lageret.

- Billeder på Miljøportalen fra slutningen af halvfemserne taler sit tydelige sprog. Man kan se lortet flyde ud i fjorden, fortæller Vagn Lundsteen.

Bedre end bælterne
I sommeren 2010 udtaler miljøchefen i Roskilde Kommune til medierne, at »…der har ikke været problemer med iltsvind i Roskilde Fjord denne sommer. Det har der ikke været, siden Roskilde kommune fik bygget de sidste rensningsanlæg. Årets iltsvindsrapport fra DMU, understreger også at vandmiljøet i Roskilde Kommune, ikke har haft det bedre i mange år. Faktisk er iltindholdet højere i Roskilde Fjord, end i bælterne og Øresund. Roskilde Kommune skal have ros. De har virkelig fået styr på spildevandet«.

Men mellem jul og nytår 2010 gik det galt igen. En gruppe af vinterbadere blev syge. Årsagen var her, at Roskilde rensningsanlæg var løbet over, og store mængder urenset spildevand blev ledt ud i fjorden.

- Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde. Over hele landet meldes om tilsvarende »udslip« fra rensningsanlæg, der ikke har virket optimalt i den kolde vinter, som de heller ikke gjorde sidste vinter. Man kan frygte problemer med iltsvind i fjordene denne sommer, hvis vi får en lang varm periode. Så vil forskere som Stig Markager fra DMU sikkert igen stå frem og give landbruget skylden, forudser Vagn Lundsteen.

N-begrænsninger virker ikke
Fjordenes tilstand står og falder med spildevandsrensningsanlæggenes effektivitet og sådan har det ifølge Vagn Lundsteen været de sidste 40 år.

- Ved man ikke bedre på DMU, eller er det bevidst fusk, den danske befolkning udsættes for. Det er en alvorlig sag, og man må kræve, at forskerne beviser deres påstande om landbruget, som forurener af det danske vandmiljø.

- Vi har gentagne gange spurgt forskerne. Er der bare ét eksempel på, at det, at man har begrænset kvælstofudledningen, har haft en positiv effekt på vandmiljøet, spørger Vagn Lundsteen, der ikke mener, der findes et svar.

- Faktisk er det sådan, at i den samme periode, som landbruget har halveret kvælstof udledningen til vandmiljøet, er vandmiljøet kun blevet ringere.

Miljøfremmede stoffer
- DMU’s forskere har et troværdighedsproblem, konkluderer Vagn Lundsteen.

- Man vildfører bevidst den danske befolkning med det formål, at få tilført flere midler og derved sikre berettigelsen. Den dag, man erkender, at landbrugets kvælstof ikke er skyld i iltsvind og dårligt vandmiljø, bliver der mange arbejdsløse forskere.

Men man behøver ikke være nervøse for beskæftigelsen.

Vagn Lundsteen mener, der for eksempel kan forskes i de store mængder miljøfremmede stoffer, som østrogen, blødgørere, medicinrester og husholdningskemikalier, der hvert år hældes ud i vore fjorde. De tusinder af forskellige miljøfremmede stoffer, udgør den virkelige trussel mod vort vandmiljø.

- Deforme mikroorganismer og tvekønnede fisk er ikke kønne at se på. Her er en opgave for biologerne at tage fat på. Men den er måske for svær, for her kan man ikke bare give landbruget skylden. At vi alle er skurken, er måske for ubehagelig en tanke. Så hellere hænge landbruget ud, som man har gjort det siden firserne, lyder det fra direktøren.