Overvejer at bruge kornet selv

Da slagtesvineproducent Jens Gudike Fly Christensen for nylig skulle ud og købe mere færdigfoder til sine årligt 7500 slagtesvin, der fedes fra syv kilo til slagtning, var prisen steget.

- Kornprisen er fra høst og til nu steget fra cirka 75 til 175 kroner. Det rammer hårdt, siger slagtesvineproducenten, der ikke havde mere korn tilbage på lager at bytte med.

Derfor overvejer han nu kraftigt at investere i udstyr, så han kan blande sit foder selv.

- Det er for dyrt at få foderet produceret på foderstoffen, og man er meget afhængig af, om man får det købt på det rigtige tidspunkt, siger han.

Tanken er ikke helt ny for ham. Allerede da han byggede ny slagtesvinestald i 2007 og 2008 var ideen oppe at vende, men dengang kunne det ikke betale sig.

Det kan betale sig
For at blande foderet selv skal Jens Gudike Fly Christensen ud og investere i silo, renser og kværn, kornkrav og transportanlæg.

Investeringen løber op i mellem 800.000 og 900.000 kroner. Det har han regnet på. Med besparelsen på indkøbt foder skulle der være 350.000 kroner om året til at betale investeringen tilbage med.

Dertil skal lægges strøm, slidtage med mere, og det giver en tilbagebetalingstid på mellem fem og syv år.

- Derfor overvejer jeg kraftigt investeringen, siger slagtesvineproducenten, der er i gang med at hente tilbud hjem fra de forskellige forhandlere.

Forudsætningerne skal være der
På landbocentret i Skive har konsulenterne også regnet på det og netop afholdt en temadag om emnet.

- Vi har i flere tilfælde set, at der kan være penge at spare, selv når der skal investeres i for eksempel siloer, male- og blandeanlæg, bygninger og korngrave, siger chefkonsulent Kristian Nielsen, Byggeri og Miljø på Landbo Limfjord.

Han understreger, at det er meget forskelligt fra landmand til landmand, hvordan økonomien i en sådan investering ser ud. Det er nødvendigt at regne på hvert enkelt tilfælde.

Jens Gudike Fly Christensen har allerede gode forudsætninger for at investere i anlægget. Han skal ikke bygge nyt hus, og han kan genbruge det vådfoderanlæg, han bruger i dag. De to eksisterende siloer på ejendommen skal bruges til tilskudsfoder.

Han har også korn nok til at blive selvforsynende. Fra i år driver han 280 hektar med hvede, vårbyg, havre og raps, som sælges.

- Generelt set skal man have mere end 50 procent af kornet selv, siger Kristian Nielsen.

God opbevaring og længere høstdage
Jens Gudike Fly Christensen skal ud og investere i en amerikanersilo. Den løsning har han valgt, selvom en gastæt silo er billigere.

- Med en amerikanersilo, hvor jeg kan tørre kornet, er kornet stadigvæk en handelsvare, og jeg kan blande alle korntyper i den, fordi jeg kan røre op i den, siger han.

Det er også en fordel, at han selv kan tørre kornet ned i høst. Så bliver høstdagene længere, siger landmanden, der også glæder sig til at spare udgifter til transport, tørring og rensning på foderstoffen.

Hos Landbo Limfjord har konsulenterne i et konkret tilfælde set, at udgifterne til foderstoffen i forbindelse med levering af korn, er løbet helt op på 18,1 kroner.

De oplever en stigende interesse for hjemmeblandning af foder, og samtidig ser de, at det er nogle af de investeringer, som penge- og kreditinstitutter gerne vil være med til. Netop fordi der er penge at spare.

Sundere grise
Jens Gudike Fly Christensen glæder sig ikke mindst til at opleve, at grisenes sundhed bliver bedre, når de fodres med hjemmeblandet foder.

- Det er bedre for dem at få frisk formalet foder, der ædes op en time efter, det er produceret, siger han.

En anden af fordelene ved hjemmeblandet foder er, at han vil kunne justere blandingen fra dag til dag, hvis grisene eksempelvis har fået for meget protein. Samtidig kan han selv indstille kværnen, så foderet får den helt rigtige struktur.

- Jeg forventer, at jeg på den måde kan komme mavesår til livs, siger han og tilføjer:

- Hvis jeg kan hente noget på grisenes sundhed, så vil det også give en stor besparelse.

Kræver styring
Han er godt klar over, at hvis han skal opnå de fordele, der ligger i at blande sit foder selv, så kræver det styring for at opnå den ønskede kvalitet i foderet.

Han skal blandt andet udtage sigteprøver og kontrollere vandprocenten, mens tørring og opbevaring skal være i orden.

- En E-kontrolopgørelse viser, at den bedste tredjedel af slagtesvineproducenterne er hjemmeblandere. Men det er den dårligste tredjedel også, siger Christian Fly Christensen, der er Jens Gudike Fly Christensens far.

De to lavede et generationsskifte på én gang i 2008 på ejendommen Enghave, og i dag deles de om mark- og staldarbejdet. Jens Gudike Fly Christensen er 3. generation i lige linje, men ejendommen har dog været i familiens eje meget længere tilbage, og har faktisk aldrig været ude i fri handel.

En ting kommer Jens Gudike Fly Christensen til at savne ved færdigfoderet.

- Det er nemt. Det kører jo bare af sig selv, siger han med et smil.