- Høringen er kun en skueproces, siger landbrugets repræsentant i styregruppen for den sydfynske nationalpark.
Sydfynsk landbrugs repræsentant i styregruppen for Nationalpark Det Sydfynske Øhav giver ikke meget for den offentlige høring, som nu er sat i gang frem til og med den 31. marts. Drejebogen for et »ja« til projektet allerede var skrevet, da forundersøgelsen blev sat i gang, mener Christian N.B. Ulrich, Skjoldemose ved Stenstrup.
- Jeg betragter høringsfasen som en skueproces, og jeg tror, resultatet er givet på forhånd. Forundersøgelsen har ikke været en undersøgelse af plusser og minusser ved en nationalpark. Derfor er forslaget én lang anbefaling af nationalparken, sådan som der også stod i den første rapport, at det skulle være, siger Christian Ulrich, som i en årrække var formand for De fynske Landboforeninger og Patriotisk Selskab.
- Det havde været mere fair, hvis man fra starten havde sagt, at man arbejdede 100 procent for en nationalpark i stedet for at kalde det for en undersøgelse. Man har brugt en masse penge på at undersøge, hvor godt det vil være med en nationalpark, men jeg tror ikke på de lovede arbejdspladser og det store antal turister, som man regner med, lyder det fra landbrugets repræsentant.
Ingen opbakning fra lodsejerne
Han understreger, at nationalparkloven foreskriver, at der skal være en overvejende lokal opbakning til etableringen af en nationalpark. Den opbakning er der ikke. I hvert fald ikke fra lodsejerne i det sydfynske undersøgelsesområde.
- De siger, at vi bliver hørt. Og det gør vi også. Men der bliver ikke taget hensyn til det, vi siger. Jeg mener, man burde tage hensyn til, at det er vores hverdag og det, vi lever af, der er i spil.
- Jeg ved godt, at der står i nationalparkloven, at der ikke må ske nogen begrænsninger af landbrug og skovdrift, men de forsikringer blev også givet i forbindelse med Natura 2000-ordningerne – og de har alligevel medført restriktioner for vores erhverv, påpeger Christian Ulrich, som derfor ikke vægter politiske garantier særlig højt.
Helt vanvittigt
Den sydfynske godsejer tror, at slutresultatet bliver etableringen af Danmarks største nationalpark, selv om den muligvis ikke bliver helt så stor, som der er lagt op til i den foreliggende plan.
- Hvis nationalparken bliver en realitet, bliver den næsten dobbelt så stor som den næststørste nationalpark herhjemme. Den vil inddrage godt 80 tusinde hektar land- og skovbrugsland, og det, synes jeg, er helt vanvittigt, siger Christian Ulrich, som peger på, at hvis der ses bort fra de havnebyer, som er inddraget i projektet, så er der en markant modstand mod hele nationalparkprojektet blandt lodsejerne i undersøgelsesområdet.
Landbruget frygter blandt andet, at en nationalparkbestyrelse vil begynde at opkøbe jord indenfor nationalparken for at kunne realisere nogle projekter, som vil blive gjort til noget særligt og derfor pålagt restriktioner.
- Jeg kan også frygte, at der ikke sker noget, fordi lodsejerne ikke vil være med, og at man derfor vil kræve politisk handling for at få sat en udvikling i gang, siger Christian Ulrich, som samtidig peger på, at en række kreditforeninger har sagt, at begrænsninger af landbrugsdriften indenfor en nationalpark kan føre til begrænsninger i lånemulighederne, fordi det bliver mindre attraktivt at drive landbrug i området.
Nationalpark-sekretariatet har indtil videre modtaget omkring 30 høringssvar, primært fra privatpersoner. I forbindelse med høringsfasen afholdes fem borgermøder i området. Ved de to første møder i Svendborg og Faaborg var der henholdsvis 220 og 150 deltagere. I aftes var der borgermøde i Rudkøbing om planerne for den sydfynske nationalpark.