Vandplaner og godkendelser til debat igen

GENERALFORSAMLING: Årets første landboforenings generalforsamling fandt sted hos Landbo Limfjord i Skive og det atter med husdyrgodkendelser, vandmiljø og økonomi på dagsordenen

LandboLimfjord holdt årets første generalforsamling i Skive. Over 100 medlemmer deltog i mødet, hvor formand Claus Clausen aflagde beretning og direktør Benny Kirkegaard fortalte om regnskabet. Det er en forening, der bakker fuldt op om den linje Landbrug og Fødevarer, har kørt i årets løb. Claus Clausen fortalte således om den kommende imagekampagne og de opnåede politiske resultater, som han fandt positive.

De økonomiske forhold for erhvervet blev også berørt.

- Set i bakspejlet, så er der sket ting, som på ingen måde har gavnet landbrugets situation, men landmænd er så sandelig ikke de eneste skyldige i den situation, sagde han og fortalte om, hvordan han selv var blevet kontaktet af et pengeinstitut før finanskrisen med et tilbud om en større kassekredit til en lavere rente og en blanco check til jordkøb.

Bevillingen var forhåndsgodkendt.

- Nu er situationen en anden, sagde han og fortsatte:

- Landmænd og rådgivere mener, at det er væsentligt sværere for ikke at sige umuligt at få finansiering, hvor imod finanssektoren siger, at deres vilkår for kreditvurdering er de samme som før 2008, men at de nu er begyndt at efterleve dem.

Samtidig er fokus flyttet til daglig drift. Og her advarede formanden:

- Der er ingen tvivl om, at det er godt at have en god effektivitet, men når nogle landmænd bliver bedt om at forbedre sig på områder, hvor de i forvejen ligger med nøgletal, der er meget bedre end gennemsnittet, så må jeg sige, at pengeinstituttets medarbejdere har for lidt faglig indsigt. Det kræver fællesforståelse at komme videre.

Stop miljøchikane
Claus Clausen glædede sig over, at det går bedre med kommunernes sagsbehandling, og behandlingstiderne er blevet kortere. Men han tilføjede:

- Nye problemer er opstået, da utrolig mange sager påklages af Økologisk Råd. Sager, der er færdigbehandlet af kommunen og sendt i høring, bliver påklaget, hvis der i høringsperioden fremkommer nye BAT blade, som hverken landmand eller kommune på nogen måde har kunnet forholde sig til.

Formanden mente, at det var et lige stort problem for kommunerne som for landbruget.

- Selvom det er juridisk uholdbart, så vælger nogle ansøgere at ændre på projektet for at få klagen frafaldet. Der er nu en sag på vej til miljøklagenævnet, hvor det skal afprøves, om Økologisk Råds metode er gangbart, fortalte formanden og tilføjede:

- Sund fornuft siger, at det er det ikke. Så kan vi få stoppet den chikane, vil det være glædeligt.

Tilbage til dyreenheder
Miljøklagenævnet har samtidig hjemvist en lang række sager til kommunerne, hvor kommunerne skal indregne koncentrationen af dyreenheder i området, før der gives en tilladelse.

- Afvander ansøger til habitatområde, så må der ikke være en stigning i dyreenheder, fortalte formanden og mente, at det er en lidt forsimplet målemetode, for der er flere faktorer, der har indvirkning på, hvor meget en dyreenhed belaster miljøet alt efter, om det er en dybstrøelsesstald, om der er brugt forsuring eller andet.

- Vi sætter udviklingen tilbage ved igen at skulle bruge begrebet dyreenheder, sagde han og beklagede, at kommunerne nu sætter alle ansøgninger på standby, da de ikke har det kortmateriale, som skal vise områdets antal dyreenheder.

De kommer fra miljøministeriet sidst i januar. Så før sommer mente han ikke, der kom afgørelser i de berørte sager.

- Det er endnu et eksempel på, hvor myndighederne får skabt en uheldig situation ved at være dårlig forberedt og bruge forældede data, sagde han.

Ålegræs og vandmiljø
Vandmiljøplanerne rammer hårdt i Salling og på Mors, der er opland til Limfjorden. Claus Clausen talte for et rigtigt måleinstrument.

- Ellers kommer landbruget til at jagte uopnåelige mål, sagde han og udtrykte bekymring for ålegræs-metoden.

I området skal der være en reel kvælstofreduktion på 46 procent, ekstra efterafgrøder på 20 procent samtidig med krav om bræmmer.

- For mange landmænd vil det få katastrofale følger, hvis det, der er lagt frem i høring, bliver til virkelighed, og her skal samtidig bemærkes, at det kun er cirka halvdelen af indsatsen, der er til debat. Den øvrige del er blevet sendt i arbejdsgrupper, for at se om der ikke kan laves en mere intelligent løsning end en generel kvælstofreduktion, sagde formanden.

Han mente, at der skulle ses på de reduktioner, der allerede er opnået, samt på målrettede tiltag frem for generel regulering.

- Der er fra Videncentret for Landbrug talt om en opnået reduktion på 12.000 allerede nu, tilføjede Limfjordsformanden.

Poul Rosen, Mors, der er landmand og formand for Limfjordsrådet, understregede i debatten, at de 19.000 tons skal findes, men det er vigtigt at vide hvor meget, der kan trækkes fra på forhånd. Og han sagde, at nu måtte man finde de forskellige virkemidler og se, hvad de koster, før det besluttes, hvad man vil.

Valg
Erik Ringgaard, Lyby, Bertel Træderup, Lihme, og Jørgen Tuxen, Volling, blev genvalgt, mens Svend Erik Villadsen og Rasmus Boudigaard, Ørslev Kloster, blev nyvalgt til bestyrelsen i Landbo Limfjord.

Landbo Limfjord uddelte på generalforsamlingen sin Landbopris 2011 på 5.000 kroner samt diplom til Morsø Bioenergi som påskønnelse for den indsats, Morsø Bioenergi har ydet for at få etableret et biogasanlæg på Mors og det arbejde, der efterfølgende er lagt i anlægget.

Den første gylle blev kørt igennem biogasanlægget i 2009. Arbejdsgruppen blev dannet tilbage i år 2000. Selskabet blev stiftet i 2006, og anlægget opført i 2008. Anlægget blev indviet 15. juni 2009.

- Der er udført en stor pionerindsats for biogasanlægget, der har stor betydning for området ved at reducere miljøpåvirkningen fra husdyrgødning, ved at øge udnyttelse af næringsstoffer, reducere tab af kvælstof og fosfor, reducere lugt samt øge lokal teknologiudvikling og meget mere, sagde Claus Clausen ved overrækkelsen.

Anlægget producerer grøn energi i form af el og varme, og med anlægget reduceres CO2 emission med omkring 9000 ton årligt.

Formanden for Morsø Biogas Anders Bovbjerg, takkede for prisen. Det var en stor anerkendelse til arbejdet, sagde han og tilføjede, at det har været en lang, sej kamp, og man ikke skal glemme, at de landmænd, der står bag, er utrolig loyale, og de betaler penge for at komme af med gyllen til biogasanlægget, der kører på ren husdyrgødning.

Han inviterede landboforeningen til en sommerudflugt til Morsø Biogas.

Læs også