POLITIK: Fødevareministeren har kasseret ålegræsset som måleværktøj til kvælstofreduktion. De omdiskuterede 10.000 ton kvælstof ud af i alt 19.000 ton skal stadig findes og reduceres, men tidspunkt og metode er indtil videre uvist, fremgik det på planteavlsmøde i Aalborg.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) havde godt nyt med til de urolige planteavlere, der var mødt op til årsmøde i Agri Nord Planteavl i Skalborggårdhallen ved Aalborg. Emnet for ministeren var Grøn Vækst og vandplanerne.
Det samlede krav om kvælstofreduktion på 19.000 ton fastholdes, men ud af den samlede reduktion kan det nu få længere udsigter at få fundet den sidste reduktion på 10.000 ton.
- De sidste 10.000 ton skal findes. Det er det politiske billede, som det ser ud lige nu, men vi har kasseret måden, som de skal findes på. Der skal desuden findes nye måleværktøjer og nye løsninger, lød det fra fødevareministeren, og han nævnte blandt andet, at metoden med ålegræs, som indikator for udledning af kvælstof, er kasseret.
Kompensationer
Generelt var det en oplagt minister, der mødte landmænd fra Limfjordsoplandet, hvor landbruget bliver særligt hårdt ramt af vandplanerne.
Landbruget skal i Grøn Vækst reducere den samlede kvælstofudledning med 19.000 ton, hvilket svarer til omkring en tredjedel af den nuværende samlede kvælstofudledning på omkring 60.000 ton.
- I Limfjordsoplandet skal man visse steder reducere udledningen med op til 70 procent, da jorderne her er særligt følsomme, fremgik det af Leif Knudsens fremlæggelse af planerne, før ministeren fik ordet. Og han advarede mod de økonomiske konsekvenser.
Leif Knudsen, der er chefkonsulent i Videncentret for Landbrug, mente således på mødet, at de allerede gældende love allerede har betydet 12.000 tons kvælstofs reduktion, der endnu ikke er medregnet.
Dermed gav chefkonsulenten Venstres miljøordfører Eyvind Wesselbo ret. Han satte på stormødet i Aalborg ugen før også spørgsmålstegn ved den base-line, der hidtil har været udgangspunkt for forhandlingerne omkring vandplanerne.
- I beregningen af kvælstofudledning fra landbruget mangler der en masse forudsætninger. De har blandt andet glemt effekten af vandmiljøplan to og dele af vandmiljøplan tre samt ordningen for husdyrgodkendelse, sagde Leif Knudsen.
Han nævnte også, at den genetiske fremgang i sorterne betyder højere udbytte af afgrøderne, hvilket har betydning for kvælstofbalancen og udvaskningen.
Ministeren gjorde det klart, at der vil blive kompenseret overfor de ramte landmænd.
- Generelt er det vigtigt, at vi sætter fokus på, hvor vi får mest miljø for pengene, sagde han.
Leif Knudsen pointerede, at der mangler seriøse beregninger på, hvad det kommer til at koste. Som det ser ud nu, vil nogen blive ramt meget hårdt både geografisk og økonomisk
Stop frustrationerne
Henrik Høegh opfordrede i det hele taget til at dæmpe frustrationerne over vandplanerne og Grøn Vækst.
- Der vil ikke blive ændret i et eneste vandløbsregulativ i kommunerne uden, at det har været forbi os i ministeriet. Samtidig skal det klarlægges, hvad det vil koste, og der vil blive betalt kompensation til landmanden, forsikrede ministeren og fortsatte:
- Fra nogle dele af landbruget vil man gerne skabe voldsomme frustrationer. Det er der ingen grund til. Nu skal vi have fundet nye løsninger og nye måleværktøjer. Først når det er på plads, vil vi tage stilling til en egentlig tidsplan for reduktionen af de 10.000 ton.
Reduceringen af de første 9.000 ton er som udgangspunkt fastlagt til 2015.
Randzoner
Et andet element i Grøn Vækst er kravet om 10 meters randzoner.
På mødet gjorde chefkonsulent Leif Knudsen rede for, at kravet om 10 meters randzoner vil betyde, at i alt 50.000 hektar landbrugsjord vil blive taget ud af drift.
Også her forsøgte fødevareminister Henrik Høegh at dæmpe de tydeligt frustrerede nordjyske planteavlere.
- Der bliver ikke tale randzoner ved de mange åbne grøfter på landbrugsjord, og derudover er der lagt op til, at maksimum fem procent af landbrugsjorden på en bedrift kan blive berørt af kravene om randzoner, lød det fra ministeren.