Årelange miljøsager skal være historie

Ekspertudvalg skal forberede en samlet reform af klagesystemet på miljøområdet. Finanslovsforliget betyder, at virksomheder og organisationer skal af med 3.000 kroner i gebyr for at klage til Naturklagenævnet. 

En lang række landbrugsbedrifter har i årevis ligget underdrejet som følge af lange miljøklagesager. Men nu skal det være slut. Der skal etableres et klagesystem, som sikrer en langt hurtigere og mere effektiv behandling af klagesager.

Det forsikrer regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i kølvandet på finanslovsaftalen for 2011, som kom i hus sent mandag aften.

Parternes holdning er, at der - trods tilførslen af øgede ressourcer på området tidligere - fortsat er for mange uafsluttede sager på natur- og miljøområdet. Typisk sager der er over to år gamle, mener forligsparterne.

På den baggrund er de enige om at afsætte en pulje på 10 mio. kr. i 2011 til ekstern bistand til en fokuseret indsats i Natur- og Miljøklagenævnet, som fra starten af året målrettet nedbringer de ældre, uafsluttede sager.

3.000 kr. for at klage
Forligspartierne er også enige om at differentiere gebyret for klager til Natur- og Miljøklagenævnet.

Det betyder i praksis, at klagegebyret hæves til 3.000 kr. for virksomheder og organisationer. Det fastholdes på 500 kr. for privatpersoner.

Forligspartierne er også blevet enige om at nedsætte et hurtigt arbejdende eksternt ekspertudvalg, der skal forberede en samlet reform af klagesystemet på miljøområdet. Sigtet er at etablere et klagesystem, der sikrer en hurtig og effektiv behandling af klagesager, så ingen skal vente i årevis på en afgørelse.

I den såkaldte »Aftale om Forårspakke 2.0« indgår den meget omdiskuterede afgift på mættet fedt. Som et led i politikernes såkaldte »Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0« blev det oveni besluttet at udvide grundlaget for afgiften på mættet fedt til også at omfatte kød samt at undersøge muligheden for at forhøje vinafgiften.

Forligsparterne bag finanslov 2011 er nu - i forlængelse heraf af forårspakkerne - blevet enige om at reducere afgiften på mættet fedt fra 14 kr. pr. kilo til cirka 13 kr. pr. kilo.

Men det er ikke godt nok, mener Landbrug & Fødevarer.

- Vi har fra dag ét peget på, at fedtskatten fra skatteaftalen i 2009 ikke forbedrer den danske folkesundhed, snarere tværtimod. Til gengæld er den administrativt bøvlet og koster danske arbejdspladser. Det er da godt nok, at man nedsætter afgiften, men det ændrer ikke på, at afgiften i sig selv ikke giver meget mening, og burde fjernes fuldstændigt, siger adm. dir. Carl Aage Dahl.

Provenutabet ved nedsættelsen af fedtskatten dækkes ved at sætte vinafgiften op.

Som led i finanslovsaftalen for 2011 kan staten indgå en aftale med pensionssektoren om, at der i et samarbejde mellem pensionsinstitutter og staten stilles yderligere mindst 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

- Mange dygtige landmænd og virksomheder med orden i sagerne og økonomien oplever, at de ikke kan opnå finansiering til gode og sunde vækst-projekter. Derfor er vi særligt glade for initiativerne omkring risikovillig kapital til virksomhederne. Det er et helt nødvendigt tiltag, som vi fra landbrugs- og fødevareerhvervet ser frem til at blive en del af, siger adm. dir. Carl Aage Dahl, Landbrug & Fødevarer.

Som led i en aftale med pensionssektoren forpligter staten sig til at etablere tre låne- og kautionsordninger: »Vækstlån«, som er små lån til iværksættere med relativ høj risikoprofil, »Vækstkaution 3«, som er en udvidelse af den eksisterende og »Vækstkautionsordning« til lidt større lån til små og mellemstore virksomheder med en lavere risikoprofil og »Mezzaninkaution«, som er kaution for ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder, der ikke er klar til at modtage egenkapital.

De tre statslige ordninger tilvejebringer lånefinansiering for i alt 2,25 mia. kr. Formålet er, at flere nye og mindre virksomheder med vækstmuligheder kan realisere deres potentiale og skabe nye jobs i Danmark.

Læs også