De penge, som myndighederne har afsat i forbindelse med vandplanerne til kompensation for ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering, vil ifølge landboforeningen Centrovice langt fra kunne dække de udgifter, der vil komme, hvis planerne realiseres i den nuværende form.

- Myndighederne budgetterer med, at 28-30.000 hektar landbrugsjord vil blive påvirket langs den strækning på 7.300 kilometer vandløb, som er med i vandplanerne. Vi mener, det kan gå hen og blive 20 gange så meget. Vælger man til eksempel at hæve vandstanden en halv meter i alle vandløb, så vil 600.000 hektar landbrugsjord blive berørt. Det er en fjerdedel af det danske landbrugsareal, påpeger bestyrelsesmedlem i Centrovice, Gert Elbæk.

Myndighederne kan slet ikke overskue konsekvenserne, mener han.

- Der er jo en grund til, at jorden i sin tid blev drænet. Hele vores landbrugsland er baseret på dræning, og det er det grundlag, man nu i et eller andet omfang er i færd med at smadre, siger Gert Elbæk.

Politisk indsats har givet resultat
I forbindelse med vandløbsindsatsen er der afsat 52 millioner kroner om året til kompensation og konsekvensberegninger til ændret vandløbsvedligeholdelse og 78 millioner kroner om året til erstatning, anlæg med videre til vandløbsrestaurering, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.

På baggrund af den tekniske forhøring hos statslige, regionale og kommunale myndigheder, som blev gennemført, før vand- og naturplanerne blev sendt i offentlig høring, er der nedsat en række arbejdsgrupper, som skal komme med forslag og justere indsatsbehovet på baggrund af den viden, der er tilgået Miljøministeriet i forbindelse med forhøringen.

Det drejer sig blandt andet om indirekte konsekvenser, som for eksempel påvirkning af dræn. Arbejdsgruppen, som skal kvalificere indsatsen, skal desuden belyse de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser og se på alternativer til ændret vandløbsvedligeholdelse. Den skal også foretage en udredning og udvikling af metoder til vurderinger af direkte og indirekte konsekvenser for vandløbsnære arealer, der påvirkes af vandløbsindsatsen.

- Det er et resultat af det politiske arbejde, vi sammen med Landbrug og Fødevarer har gjort. Vi har blandt andet haft en tæt kontakt til de fynske folketingspolitikere, som har været meget lydhøre overfor vores argumenter og bragt dem med til Christiansborg, siger næstformand i Centrovice, Torben Bang.

Landmændene sikret kompensation
Ifølge miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice, har den politiske indsats også ført til, at lodsejere, der bliver berørt af en ændret vandløbsvedligeholdelse på deres ejendomme, nu er sikret direkte kompensation for deres nettotab i forbindelse med indsatsen.

- Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret konsekvensanalyse, og kommunerne må ikke ændre vedligeholdelsespraksis, før den er godkendt af staten. Der kan med andre ord ikke ske noget, før der er sikret penge til kompensation til de berørte landmænd, påpeger Anne Sloth.

Desuden er 10.000 tons kvælstof taget ud af planudkastene, hvor der tidligere var krav til landmændene om at skære 19.000 tons af kvælstofudledningen. Det er nu – i første omgang – reduceret til 9.000 tons.

For de 10.000 tons er der igangsat et udredningsarbejde, der skal skabe yderligere klarhed over konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i visse dele af landet. I analyserne indgår blandt andet en analyse af effekten af allerede eksisterende indsatser, mulige alternative virkemidler samt en analyse af andre landes implementering af vandrammedirektivet.

Efterafgrødekrav rammer forskelligt
Når det gælder de øgede krav om efterafgrøder, er der derimod ikke afsat penge til kompensation, og det kan ramme landmændene vidt forskelligt.

- Kravet om efterafgrøder er forskelligt fra landbrug til landbrug. Nogle kan komme op på en meget høj procentdel i bestemte områder, for eksempel Assens-området, og det kan påvirke konkurrenceevnen og ejendommenes handelsværdi negativt, siger Torben Bang.

Ifølge miljøkonsulent Mette Baadegaard, Centrovice, kan nogle landmænd nøjes med at have få procent efterafgrøder på deres marker, mens andre måske skal have 20 procent eller mere.

- Det betyder rigtig meget for de ejendomme, hvor man gerne vil dyrke vintersæd, påpeger miljøkonsulenten.

Centrovice opfordrer alle sine medlemmer til at undersøge planerne for indsatsen omkring vandløbene på deres bedrifter. Man opfordrer også landmændene til at undersøge planerne for naturindsatsen, hvis man ligger i et Natura 2000 område.