SÅSÆD: To planteavlere på Hindsholm har testet det leverede såsæd. De mener, at DLG skal kompensere for en dårligere spireevne end aftalt.
Såsæden, som i disse uger er på vej i jorden som grundlag for næste års afgrøder, er i flere tilfælde af en anden kvalitet, end landmændene er vant til. Det skyldes, at meget fremavlskorn spirede i det regnvåde vejr under høsten. Derfor er mange i tvivl om, hvor meget såsæd der skal sås i markerne, nu hvor grænserne for spireevnen er rykket fra 85 til 65 procent spireevne.
To planteavlere nord for Kerteminde er ekstra nervøse for spireevnen, efter de har taget en prøve af såsæden og sendt den til det private laboratorium OK Laboratorium for Jordbrug i Viborg.
Slagtesvineproducent Brian Christiansen, Hindsholm Jordbrug I/S, er en af dem. Han fortæller, at analysen fra hans parti med 32 tons Frument-såsæd kun viser 44 procent normale kerner. Resten vil enten ikke spire eller er allerede spiret ifølge testen.
Han har forsøgt at få DLG til at levere et nyt parti Frument-såsæd, men meldingen fra selskabet har været, at hvis han vil have mere såsæd, må han betale for det.
- Det må være rimeligt, at jeg får noget andet såsæd med en spireevne, jeg kan regne med ligger omkring 85 procent som aftalt i juli måned, hvor jeg afsluttede handlen. Vi bliver trukket for alverdens ting, hvis vi leverer en for dårlig kvalitet. Det samme må gælde grovvarefirmaet, når de ikke lever op til kvalitetskravet, påpeger Brian Christiansen, der driver i alt 700 hektar. Endnu manglede han i sidste uge at så 350 hektar med Frument- og Hereford-hvede i et sædskifte med reduceret jordbearbejdning.
Turde ikke andet
Slagtesvineproducent Jan Lorentzen, Viby nord for Kerteminde, såede i forrige weekend 44 hektar med Frument-hvede. Han turde ikke andet end at hæve udsædsmængden med 50 kilo pr. hektar, efter at en tilsvarende 24-timers test fra OK Laboratorium viste, at der kun var 65 procent normale kerner i prøven. Derudover var der 2 procent spirede, men stadig levende kerner, 6 procent abnorme kerner og 27 procent døde kerner i analysen.
Jan Lorentzen fortæller, at han altid køber certificeret såsæd igennem en foderstof for at være sikker på at få en ordentlig kvalitet.
- Dét fortryder jeg, at jeg gjorde i år. Jeg kunne med det samme se, at der var mange spirede kerner i, da jeg modtog såsæden. Og efter at analyseprøven viste en dårligere spireevne end de 85 procent, som jeg ifølge aftalen med DLG kunne forvente, sørgede jeg for at øge udsædsmængden fra 170 til 220 kilo pr. hektar for at være sikker på en ordentlig fremspiring, fortæller Jan Lorentzen.
Han vil nu have DLG til at kompensere for den ekstra såsæd, som han har brugt – og vil bruge fremover, idet han endnu mangler at tilså 96 hektar med hvede.
For sent
De to planteavlere og svineproducenter på Hindsholm bakkes op af planteavlsrådgiver fra AgriFyn, Niels Kristian Pedersen.
- Kvalitetsforringelser af sædekornet på grund af vejret kan landmanden ikke komme uden om, når han leverer korn til DLG i høst. Derfor kan det ikke passe, at DLG ikke sænker deres pris, når spireevnen ikke holder på grund af dårligt vejr. Kvalitet skal afspejles i prisen for både landmand og foderstof, fastslår konsulenten, og støtter op om, at den leverede vare i de to tilfælde er af dårlig kvalitet, og at landmændene derfor er blevet dårligt behandlet.
Samtidig understreger Niels Kristian Pedersen, at Vitalspire-analysen, som i dette tilfælde er foretaget af OK-laboratoriet, er det bedste og hurtigste redskab til at sige, hvor stor spireprocenten er tæt på såtidspunktet.
Myndighedskontrol
Fra DLG lyder meldingen, at alle partier med såsæd bliver udsat for test underlagt myndighedskontrol. Og skulle det vise sig, at et parti ikke er godt nok, får landmanden en erstatning uanset, om han selv opdager manglen eller ej.
- Vi gør alt for at undgå at sælge partier, der ikke er gode nok. Men der kan ske fejl, og i sådanne tilfælde får landmanden en erstatning i henhold til en aftale, som landbruget selv har indgået med brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark, Dakofo. Der er således en helt fast procedure for, hvordan en eventuel erstatning udbetales. Hvad kan vi næsten gøre mere, spørger underdirektør i DLG Axelborg, Bent Nissen.
Han mener, at det er useriøst, hvis man anklager DLG for at have leveret dårlige partier ud fra prøver, man selv har taget og sendt til et privat laboratorium.
- De test, der i forvejen bliver taget af sædekornet, er foretaget ud fra de højeste, faglige principper og underlagt Plantedirektoratets kontrol, siger Bent Nissen, og tilføjer:
- Landmanden behøver ikke gemme noget af såsæden. Han skal blot kunne dokumentere, at han har købt det. Så får han erstatning uden diskussion, hvis det viser sig, at det parti, han har fået, ikke er godt nok.
Ifølge underdirektøren har DLG ikke modtaget en eneste reklamation over korn med for dårlig spireevne i år.
- Hvis der er landmænd, der har en reklamation på såsæden, er de velkomne til at ringe. Vi vil ikke behandle reklamationssager igennem pressen, siger Bent Nissen.