DF: Landbruget burde kompenseres for vandplaner

Når udkastet til de planlagte vandplaner senere på året sendes i høring, og formentlig vedtages i løbet af foråret, så sker det ikke med DF, Dansk Folkepartis støtte. Det slog medlem af folkepartiet for DF, Jørn Dohrmann fast da han i går var inviteret til orienteringsmøde om vandplanerne. Et møde der var arrangeret af Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, og som blev holdt hos én af de landmænd, der bliver berørt af vandplanerne, og de kvælstofreduktioner de medfører.

Svend Erik Carstensen er nemlig med sin svineproduktion i Lunderskov én af de landmænd der rammes endda rigtig hårdt, hvis vandplanerne vedtages og føres ud i livet som skitseret i det udkast, der i løbet af efteråret sendes i høring. Hans bedrift ligger i et af de mest følsomme, af de såkaldte 23 hovedvandlande på Danmarkskortet – Vandplan Lillebælt/Jylland, der ifølge vandplanerne skal reducere allermest kvælstof. Og konsekvensen for ham er ikke til at tage fejl af.

- Hvis vandplanerne føres ud i livet, som skitseret i udkastet betyder det, at jeg må dreje nøglen om, lød det fra Svend Erik Carstensen, der slet ikke kan forstå hvordan nogen politikere, embedsmænd og andre overhovedet kan finde på at udarbejde vandplaner med så omfattende konsekvenser, med så kort tidshorisont.

Vandplaner ligger fast
Udmeldingen fra Svend Erik Carstensen og mange af hans kolleger over hele landet møder stor forståelse fra Jørn Dohrmann, der sagtens kan forstå den frustration og modstand, som vandplanerne møder i landbruget.

- Jeg kan sagtens forstå frustrationen, og jeg tror slet ikke, det er gået op for de fleste folketingsmedlemmer, hvor store konsekvenser det her får for landbruget, sagde Jørn Dohrmann, der opfordrer landbruget til at sætte tal på i kroner og øre og især antallet af arbejdspladser, der risikerer at gå tabt.

Og tal er netop, hvad man har sat på vandplanerne hos Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL. Her har man beregnet, at det årlige tab hos Svend Erik Carstensen vil løbe op i lige knapt 380.000 kroner for ejendommen med godt 88 hektar, 500 årssøer, 200 DE og en årlig produktion på 14.600 smågrise.

Tallene understregede også alvoren for Jørn Dohrmann, der desværre ikke tror, at vandplanerne tages af bordet eller lempes – nok snarere tvært imod.

- Processen er alt for fremskreden. Udkastet sendes i høring og præsenteres for EU og så er løbet desværre nok kørt, sagde Jørn Dohrmann, der endda frygter yderligere stramninger i kvælstofudledningerne - ikke mindst hvis et rødt flertal tegner sig efter næste valg.

Kompensation og kvoter
Jørn Dohrmann slog flere gange fast, at vandplanerne ikke sker med Dansk Folkepartis gode vilje. Desuden mener han også, at vandplanerne og landbrugets tab i forbindelse med dem burde være omfattet af en form for kompensation.

- Det burde jo være sådan, at når man som her reelt fjerner mange landmænds muligheder for drift med den skrappe kvælstofreduktion, så burde de kompenseres. Præcis som når man eksempelvis eksproprierer jord, sagde Jørn Dohrmann, der heller ikke var afvisende overfor et forlag omkring en mulig løsning med handel med kvælstofkvoter i stil med handel med CO₂-kvoter.

En løsning han sagtens kunne se for de 10.000 ton omsættelige kvælstofkvoter af de i alt 19.000 tons kvælstof i det totale reduktionskrav. Ikke mindst set i lyset af, at megen af den kvælstof, der findes i farvande som Lillebælt, kan henføres til andre lande.

Han vurderer at en kompensation til landmændene for vandplanerne let kunne løbe op i mellem 25-50 mia. kroner. Et stort beløb, der jo til gengæld ikke ville skulle falde på en gang men over år.

- Det er vigtigt at folk forstår, at miljø koster, sagde Jørn Dohrmann, der i stedet for den løsning meget hellere så, at man i Danmark fulgte Hollands og Tysklands eksempler, hvor man i modsætning til Danmark først implementerer vandplanerne frem mod 2027 og ikke 2015 og dermed får den fulde fordel af de mange miljøteknologier, der ventes at komme på markedet de kommende år.