Vandplaner: De første dele af de omfattende vandplaner er nu i forundersøgelser. Det gælder udpegning af vådområder. De skal baseres på dialog mellem kommuner og lodsejere samt på frivillighed. Frustrationerne er mange, men det er nu, der kan påvirkes.
- Det er så svært, fordi det rammer så hårdt, og vi havde håbet på flere svar, siger Jane Koller, der sammen med sin mand Palle Koller, driver kvægbrug tæt ved Ryå i Jammerbugt Kommune.
Ordene faldt efter et møde mellem kommuner og landbrug, hvor der blev fortalt om de første forundersøgelser til udpegning af vådområder i forbindelse med vandplanerne.
Både Jane og Palle Koller havde flere spørgsmål, da de gik end da de kom. Blandt andet om kreaturernes trivsel.
- Hvordan bliver kvaliteten af græsset, når det bliver vådere? Hvad med sundheden for kreaturerne, når der bliver så vådt? Flere og flere beholder kreaturerne inde allerede nu, fordi det er vanskeligt at styre sundheden i de våde arealer, siger Palle Koller.
Ægteparret vil nu prøve at stille spørgsmål og give input til den forundersøgelse, der skal i gang, så de får svar på så mange spørgsmål som muligt.
Planer i udkast
Vandplanerne foreligger endnu kun i udkast. Og de er stadig til politisk debat. Alligevel er det aftalt mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening, at kommunerne skal starte på at gennemføre en del af vandplanernes indhold. Det betyder, at kommunerne allerede nu er gået i gang med forundersøgelser til at etablere vådområder.
Blot i oplandet til Limfjorden skal der efter planen etableres omkring 3.600 hektar vådområder, som skal fjerne 415 tons kvælstof. Det er en tredjedel af hele landets indsats.
Et vådområde er karakteriseret af, at der står blank vand i længere eller kortere perioder af året. Det vil sige, at det får alvorlige konsekvenser for dyrkningen af jorden. Det ligger klar, at der til de udpegede arealer skal være et betydeligt landbrugsopland, så der er kvælstof at fjerne. Det ligger samtidig klart, at sårbar natur ikke må inddrages til disse vådområder.
17 kommuner omkring Limfjorden har et samarbejde omkring vandplanerne igennem Limfjordsrådet. Disse kommuner har fået tilladelse til at starte forundersøgelser omkring etablering af vådområder 15 steder. Disse forundersøgelser er både af teknisk, undersøgende karakter og en undersøgelse af de berørte ejendomme og ejernes holdninger til vådområder.
- Disse forundersøgelser skal foregå i dialog med lodsejerne. Derfor har vi sendt brev ud til dem, forklarer Charlotte Rønn fra Limfjordsrådet.
Men brevene har afstedkommet mange spørgsmål. Derfor indkaldte LandboNord til møde med lodsejere og kommunerne. Staten, repræsenteret ved Miljøcentret i Aalborg, blev også inviteret, men ville ikke møde op.
På mødet var der repræsentanter fra Brønderslev og Jammerbugt Kommuner samt fra Limfjordsrådet og mange landmænd mødt op på trods af det fine høstvejr.
Frustrationerne var store mødet igennem på begge sider af bordet. Hos landmændene fordi de ikke kunne få klar besked om, hvad der skal ske. Hos kommunerne fordi de ikke kan give klar besked, før de forundersøgelser, der lige er gået i gang, er afsluttede, og fordi erstatningsspørgsmålet er overladt til staten - der ikke var der.
Lederen af Limfjordsrådet Michael Dam understregede dog, at man regnede med at 93 procent af sagerne bliver afgjort uden ekspropriation.
Mange spørgsmål
Som Asger Nielsen fra Brønderslev Kommune påpegede overfor landmændene:
- Vi ved først, hvad der skal ske efter forundersøgelserne, og I lodsejere skal inddrages i forundersøgelserne.
Spørgsmålene var mange. Hvor meget jord skal inddrages? Hvilke restriktioner bliver der, og hvordan kan man stoppe vandet lige præcis der, hvor man ikke ønsker vådområder længere? Hvad skal der ske opstrøms med jorden, når vandstanden skal hæves længere nede i vandløbet? Hvad sker der, når det regner mere, og kan man nu være sikker på, at initiativerne hjælper?
Dertil kommer afledte spørgsmål som, når der nu er etableret et vådområde, kan vi så blive ved med at have en svinebesætning i nærheden? Kan kreaturerne græsse på de våde områder, og hvad betyder det for dyrene rent sundhedsmæssigt?
Forslag om at sætte sluser og diger op, så vandet kan styres, blev afvist, fordi det er et projekt for våde områder ikke for tekniske løsninger. Den skelnen var det ikke alle, der forstod.
- Som bønder forbeholder vi os retten til, at vandet kan komme væk. De udpegede arealer holder ikke. Vi må fastholde, at der ikke må ske noget andre steder. I er nødt til at se på hele sammenhængen, sagde Per Pedersen, Øster Brønderslev.
Mange påpegede, at allerede som det er i dag, er vand et problem. Hvis vandstanden bliver hævet yderligere, giver det endnu større problemer.
Kom med spørgsmål
Asger Nielsen opfordrede landmændene til at spille ind med alle deres spørgsmål tidligt i forundersøgelsesfasen, så de spørgsmål også kan indgå i de undersøgelser, der skal pågå fra nu og indtil engang i november.
- Forundersøgelserne kan vi alle få gavn af. De kan give svar på de spørgsmål, vi alle sammen har, sagde han, og Henrik Damsgaard, Jammerbugt Kommune, tilføjede:
- Det er vigtigt, at I fortæller, hvordan I ser på situationen og på jeres jord. Vi siger, hvad vi ved, men vi ved ikke så meget.
Og så blev det understreget gang på gang, at det var staten, der har givet kommunerne en bunden opgave, men den er baseret på frivillighed for den enkelte lodsejer.
Forundersøgelserne fortsætter nu med køkkenbordsmøder, flere stormøder og tekniske undersøgelser hele landet over i de udpegede forundersøgelsesområder.