Som optakt til efterårets politiske slagsmål om fremtidens energipolitik i Danmark, har Landbrug & Fødevarer nu lanceret et energipolitisk udspil.

Konklusionen i udspillet, der har fået navnet »Energi med vækst«, er, at den fremtidige energipolitik kan bruges som løftestang til at skabe vækst og beskæftigelse i Udkantsdanmark.

Det nytter således ikke noget at tænke vækstplaner og energiforhandlinger hver for sig, for de kommende forhandlinger om den fremtidige danske energipolitik er det ideelle sted at forankre ambitionerne om vækst og udvikling i de tyndt befolkede områder af Danmark, lyder det i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevaer.

Organisationens oplæg  peger på områder, der bør udbygges, og anviser desuden hvordan udbygningen af vedvarende energi kan finansieres.

- Det er helt afgørende at sikre de permanente arbejdspladser, for det er bl.a. dem, der gør det attraktivt at bosætte sig i udkantsområderne. Satser vi på biomasseproduktion og bioenergi i stedet for store prestigeprojekter som havvindmøller, vil vi kunne skabe grundlag for 8.500 permanente arbejdspladser i de tyndt befolkede egne af landet. Og samtidig sikre billige og stabile leverancer af vedvarende energi, påpeger direktør i Landbrug & Fødevarer Claus Søgaard-Richter.

13 anbefalinger
Udspillet giver tre overordnede og 10 specifikke anbefalinger til de kommende energiforhandlinger. Blandt anbefalingerne er en national strategi for biomasse.

- Biomasse er fortsat og vil vedblive at være den vigtigste brik i den vedvarende energiforsyning. Bioenergien er i modsætning til sol, vind og vand driftssikker og nem at lagre. Der vil også i fremtiden blive kamp om biomassen. Derfor skal vi bevare et fast blik på den meget store uudnyttede biomasseressource, vi har i Danmark. Det er her, vi finder nøglen til både det fossilfrie samfund, forsyningssikkerhed og vækst og beskæftigelse i hele Danmark, siger Claus Søgaard-Richter.

Drop havvindmøllerne
I udspillet hedder det i en af de specifikke anbefalinger også, at man skal stoppe med etableringen af nye havvindmølleparker ind til 2025, og i stedet bruge pengene, der jo kun kan bruges en gang, på at satse på biomasse.

- Fra et samfundsmæssigt perspektiv er der ikke andre fordele ved havvindmøller end massiv elproduktion og en mængde midlertidige job i forbindelse med opførelsen af møllerne. De høje anlægsomkostninger ved havvindmølleparkerne er således en dyr pris at betale for en effekt, der er kortvarig.

- Dertil kommer en merudgift til nettilslutning af havvindmøllerne, som elforbrugerne skal betale til over elregningen. Andre anlæg til vedvarende energi skal selv bekoste nettilslutningen, hvorfor afregningsprisen her afspejler de reelle energiomkostninger. Havvindmøller er, med andre ord, endnu dyrere end prisskiltet antyder, lyder det i udspillet fra Landbrug & Fødevarer.

Effekten af at satse på biomasse står i skarp kontrast til hvad staten får for sine havvindmølleparker, mener man. Bioenergi skaber nemlig permanente, udflytningssikrede job udenfor de største danske byer og er samtidig grobund for en række følgeerhverv i både landbrugs- og fødevareproduktionen samt i biotekindustrien, hvor danske virksomheder er førende. Dertil skal lægges de positive miljøeffekter i form af renere vandmiljø.