Der er vindere og tabere i den økonomiske krise.

Den 45-årige hollænder Marinus Slingerland hører uden tvivl til sidstnævnte. 

Marinus Slingerland havde en efter eget udsagn »pæn« slat penge med, da han i 2004 købte en kvæggård ved Roager i Sønderjylland.

Men nu er gården sat til salg, og han har udsigt til at skulle derfra med en gæld på flere millioner kroner.

Den »yderste« gæld i ejendommen, bankgælden, er så stor, at den overstiger gælden fra realkreditinstituttet i kroner og øre. Konsekvensen er, at Marinus Slingerlands bank har trukket stikket ud og sagt, at gården skal sælges, i et forsøg på at redde så mange af de udlånte penge hjem igen som muligt.

Hvordan kunne det gå så galt?

Nødvendighed
Forklaringen er ifølge Marinus Slingerland og hans driftsøkonomikonsulent et sammenfald af uheldige omstændigheder.

Da Marinus Slingerland købte gården, var den på 140 køer og 50 hektar samt lejeaftaler på cirka 50 hektar.

Det stod hurtigt klart for ham, at han skulle udvide for at fremtidssikre bedriften.

- På langt sigt ville jeg op på 4-500 køer for at få indtægter nok til, at det kunne løbe rundt økonomisk, fortæller Marinus Slingerland. Han fik opbakning til projektet fra sin kone, Annemiek Slingerland, som han har fem børn med.

Også hans bank var helt med på, at bedriften skulle udvides. Ifølge Marinus Slingerland rådede banken ham til at købe minimum 50 hektar jord for at kunne skabe et ordentligt fundament at udvide besætningen på.

- Da vi så købte en samlet blok på 125 hektar statsjord til 125.000 kroner, ønskede banken os tillykke, husker Marinus Slingerland.

Fundamentet
I 2006 forlængede han sin kostald for at få plads til lidt flere køer og hente kvier tilbage fra et kviehotel, som dengang kostede 1.000 kr. pr. dag i leje. Desuden øgede han køernes mælkeydelse til 8.500 kilo mælk pr. ko pr. år, og det blev nødvendigt at udvide mælkekvoten fra 850.000 kilo i 2004 til 1,5 mio. ton.

Fundamentet til udvidelsen var nu lagt. Marinus Slingerland fortæller, at han allerede først i 2007 var klar til at søge kommunen om at udvide bedriften fra 175 til 322 malkekøer i en nybygget stald på bar mark.

Men en kombination af nye EU-regler, kommunesammenlægninger og it-problemer i det danske ansøgningssystem forsinkede ifølge Marinus Slingerland projektet med et år. Han kunne således først sende ansøgningen af sted til Esbjerg Kommune i februar 2008.

Heldigvis var banken helt med på at støtte projektet finansielt.

I december 2009 fik han en miljøgodkendelse af udvidelsen. Godkendelsen blev straks påklaget af Det Økologiske Råd, som dog trak sin klage tilbage, efter at kommunen havde lavet en tillægsgodkendelse i marts 2010.

Krise
Men renteudgifterne havde i mellemtiden gjort hullet i Marinus Slingerlands økonomi større og større. Imens så han magtesløst til. Samtidig havde den økonomiske krise for alvor gjort sit indtog. Krisen medførte, at Marinus Slingerlands bank blev opslugt af en anden bank, der ikke ville være med til at finansiere udvidelsen af bedriften.

Familien Slingerland havde hårde møder med banken i løbet af vinteren.

I dag er forholdet til banken blevet langt bedre. Marinus Slingerland ønsker ikke at gå i økonomiske detaljer, men siger:

- Banken har en forståelse af, at nu var vi startet på at udvide, og så var der ingen vej tilbage. At vi blev ramt af forskellige uheldige omstændigheder var ikke vores skyld.

Gjorde som han skulle
Marinus Slingerlands økonomikonsulent, Gerard Jan Coenen, mener heller ikke, at Slingerland er skyld i, at tingene er gået så galt.

- Han gjorde de ting, som banken og realkreditinstituttet sagde, han skulle. Han investerede for at udvikle bedriften. Desuden præsterede han et resultat af ejendommens primære drift, som ikke var dårligt, fortæller driftsøkonomikonsulenten, og tilføjer:

- Jeg synes stadig, at den eneste mulighed for ham var at bygge og udvide. For byggeriet af den ny stald giver overskud, også set med konservative briller.

Nu, hvor den økonomiske situation i landet er en anden, forstår Gerard Jan Coenen dog godt, at banken har krævet et tvangssalg af gården i et forsøg på at minimere det økonomiske tab.

- Banken skal jo også overleve. Det er en forretning. Samtidig har de faldende ejendomspriser betydet, at Marinus Slingerlands gård er belånt mere, end lovgivningen tillader, siger driftsøkonomikonsulenten.

Hjælp
Også Marinus Slingerland kan forstå, at banken vil have gården solgt, når der er så stort et hul i økonomien.

- Men jeg synes ikke, at det er min skyld, at min familie og jeg nu bliver tvunget væk fra gården uden penge på lommen, efter at have lagt en masse arbejde i den. Desuden skubber banken en masse penge i skraldespanden. Ved at støtte mig økonomisk kunne banken i stedet være med til at hjælpe håndværkere og andre erhverv i gang igen. Disse forhold burde få banken til at tænke sig om én gang til, siger han.

Marinus Slingerland forsøger nu sammen med sin familie at gøre omkostningerne på gården så lave som muligt.

Familien får et fast beløb hver måned af banken til at dække private udgifter for. Derudover har Marinus Slingerland frihed til at vedligeholde maskiner, osv. på bedriften, og banken hjælper ham med at dække de udgifter, der er nødvendige for at holde bedriften kørende, indtil den bliver solgt.

Ventetid
Ingen andre banker er i dag interesserede i at være med til at udvikle Marinus Slingerlands bedrift. Hans forsøg på at få dem til at låne ham penge er hver gang mundet ud i et hurtigt »nej tak« og en tilbagesendelse af papirerne.

At sælge noget af jorden fra er heller ikke en løsning, for jordpriserne er for lave, og der vil komme til at mangle grovfoder på bedriften. Desuden vil kommunens miljøgodkendelse blive trukket tilbage, vurderer Marinus Slingerland.

Hvis ikke bedriften er solgt den 1. november, vil banken ifølge Gerard Jan Coenen overveje, hvad der så skal ske. Indtil da anbefaler han familien Slingerland at væbne sig med tålmodighed og se, hvad der sker.

- Marinus Slingerland skal prøve at holde ud indtil den 1. november, for så sikrer han sig mulighed for, at banken fortsat vil være venligt sindet, lyder rådet fra Gerard Jan Coenen. Han forestiller sig to scenarier, der kan udspille sig efter den 1. november:

- Banken kan fortsat forsøge at sælge bedriften, eventuelt til en reduceret pris, eller Marinus Slingerland kan aflevere nøglen.

Køber
Gerard Jan Coenen håber, at bedriften vil blive overtaget snarligt.

- For familiens skyld er det bedst, at gården bliver solgt så hurtigt som muligt. For jo længere, familien bliver på ejendommen, jo sværere bliver det også at forlade den. Samtidig går alle med en uvished i øjeblikket, som ikke er rar, siger han.

Med en kontantpris på bedriften på 32.250.000 kroner kunne køberen af gården meget vel være en anden landmand, vurderer driftsøkonomikonsulenten.

- En landmand har i højere grad den egenkapital, der skal til, sammenlignet med en ung nystarter. For eksempel får den unge, der gerne vil være selvstændig, nogle gange at vide af banken, at han skal stille med en egenkapital på 20 procent, fortæller Gerard Jan Coenen.

Uheldig
Slingerland-familien må nu tage stilling til store spørgsmål som: Vil familien blive i Danmark? Skal Marinus Slingerland søge gældssanering? Hvad skal de enkelte familiemedlemmer lave fremover, osv.

Gerard Jan Coenen er dog fortrøstningsfuld.

- Familien skal nok klare sig. De er entreprenante typer. Marinus Slingerland er en af de få, som bare har været meget uheldig. Var den økonomiske krise først kommet i 2012 i stedet, havde hans nye stald stået der i dag, siger Gerard Jan Coenen.

Marinus Slingerland fortæller, at folk er velkomne til at ringe til ham på mobil 28 87 63 34, hvis de er i kommet i samme situation som ham og har lyst til at tale om det.