Maskinfællesskab med masser af fordele

Masser af sparede penge til egne maskiner, altid nyeste maskinteknologi ved hånden og kontakt og sparring med landmandskolleger. De 15 landmænd i maskinfællesskabet – Maskinlav Sdr. Hygum I/S – er ikke i tvivl: - maskinfællesskab er vejen frem, og de mener, at mange andre med fordel kunne gøre som de har gjort.

I dag omfatter maskinparken over 20 forskellige maskintyper. Og det er et godt stykke fra starten, hvor det handlede om gylle:

- Jeg og andre kørte med gamle gyllevogne, der skulle udfases. Alternativet var køb af ny gyllevogn eller maskinstation, og det var jo dyrt, husker formand for Maskinlav Sdr. Hygum, Jens Callesen.

For han og et par andre landmænd tog herefter initiativet til ideen om maskinfællesskabet.

- Vi indrykkede en annonce i den lokale avis, hvor vi indkaldte til møde for interesserede i maskinfællesskab. Der kom en 25 – 30 stykker og 8 meldte ud, at de var interesserede, husker Jens Callesen.

I alt otte landmænd med Jens Callesen i spidsen dannede herefter selskabet bag maskinfællesskabet og i 1995 kunne den første gyllevogn indkøbes. I årene efter fulgte indkøb af blandt andet river, og samtidig blev gruppen udvidet til de 15, der er med i maskinfællesskabet i dag. En gruppe af både større og mindre landmænd fra 500 hektar og nedefter.

Planlægning er vigtig
Grundstammen i maskinfællesskabet er bund og grund ret enkel. Selskabet med de 15 landmænd bag indkøber maskinerne over selskabets kassekredit, hvorefter de udlejes til samme 15 landmænd. Leje og afskrivninger danner økonomien i selskabet.

- Fordelen her er jo, at det ikke er et selskab, der skal give overskud, men blot løbe rundt, forklarer Jens Callesen, der tilføjer, at man både kan sætte lejen op og ned for de enkelte maskiner, for hele tiden at være sikre på, at økonomien hænger sammen.

Og det er en rigtig god forretning på for den enkelte. Jens Callesen har talrige eksempler på at lejen af maskinerne i maskinfællesskabet ligger langt under hvad det ville koste selv at skulle finansiere og afskrive maskiner. Samtidig har man altid adgang til de nyeste maskiner og teknologien i dem, da maskinerne udskiftes efter senest 6 år.

Samtidig understreger Jens Callesen også, at planlægningen er vigtig.

- Det er klart at efter mobiltelefonen kom, er det hele blevet meget lettere, smiler Jens Callesen, der husker tilbage på den tid før, hvor det krævede meget tid at holde styr på telefonbeskeder og sedler hjemme i køkkenet.

- Men det er stadig vigtigt, at der er nogen, der vil påtage sig det ekstra arbejde der er omkring planlægningen, tilføjer Jens Callesen.

Selve brugen af maskinerne sker ved, at man laver reservation på den enkelte maskine.

- Der kan selvfølgelig være sammenfald, men det klarer man. Eksempelvis ved at man kører i længere tid og når mere, eller har to maskiner af dem, der er mest efterspurgte, forklarer Jens Callesen.

Et åbent fællesskab
Hvert år holder maskinfællesskabet et møde, hvor næste år planlægges, og hvor indkomne ønsker til nye maskiner lægges frem.

- Herefter nedsætter vi en gruppe på 3 – 4 mand, der finder ud af hvad der skal købes og sætter det i værk, forklarer Keld Sørensen, der er kasserer i Maskinlav Sdr. Hygum I/S.

Og erfaringen har vist, at den model bare virker. Og samtidig understreger både Keld Sørensen og Jens Callesen, at maskinfællesskabet langt fra er et lukket selskab:

- Vi har en overvægt af kvægbrugere i maskinfællesskabet, og vi kunne faktisk bruge en planteavler eller et svinebrug mere, siger Jens Callesen, der samtidig understreger, at man altid har nye medlemmer på prøve i et år – det handler ganske enkelt om at se, om de passer ind og er ansvarlige omkring maskinerne og fællesskabet.

Og netop maskinparken bliver udvidet hvert år. Faktisk så meget, at der er ved at være pladsproblemer i det lejede maskinhus hos en landmand ved Rødding, hvor de fleste af maskinerne har til huse. Maskinparken omfatter i dag blandt andet gyllevogn, ukrudtstrigle, Lely rive, storrive, græsspreder, stubharve, majssåmaskine, ringtromle, brakmarkafpudser, kreaturvogn, traktorkost, gyllerører og pælebor.

Og det er ikke kun på medlems- og maskinsiden, at der kan komme udvidelser på tale.

- Vi har tidligere forsøgt med et forslag om fællesindkøb af foder og sædekorn enten alle sammen eller enkelte i fællesskabet. Det slog ikke rigtigt an, men jeg troe nu vi skal have det prøvet af igen, for der må være muligheder i det, forklarer Keld Sørensen, der også nævner diesel-olie som et oplagt sted at se på fællesindkøb.

Både han og Jens Callesen ser stort set kun fordele i maskinfællesskab. Samtidig undrer de sig over, at andre ikke har fået øjnene op for det i særlig stor grad:

- Vi har herfra tidligere tilbudt at komme ud på for eksempel landbrugsskoler og fortælle om maskinfællesskab, men der har ikke rigtig været interesse, forklarer Jes Callesen.