Ovenpå kaosset i den digitale tinglysning taler Landbrug & Fødevarer for, at der indføres en enkel model til at betale kompensation til de landmænd, der har tabt penge.
I går offentliggjorde Rigsrevisionen deres rapport om problemerne med den digitale tinglysning, der blev indført i september 2009, og som siden har medført store forsinkelser.
Forsinkelser som ikke mindst har ramt landbruget hårdt, og kostet flere landmænd mange penge.
Og næsten som man kunne forvente, blev der tale om en sønderlemmende kritik. Rigsrevisionen vurderer blandt andet i deres rapport, at man i Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten overvurderede de enkelte medarbejderes produktivitet. Det betød, at der ikke var tilstrækkelig kapacitet til at behandle alle de sager, som skulle behandles manuelt, da det elektroniske system svigtede, og en kæmpe sagspukkel opstod.
Ukendt beløb
Hos Landbrug & Fødevarer har man ingen opgørelse over, præcist hvor meget kaosset omkring den digitale tinglysning har kostet landbruget. Der er dog herfra ikke tvivl om, at den langsomme sagsbehandling bør medføre kompensation til de landmænd, der har tabt penge, fordi de ikke har fået skøder og pantebrev tinglyst inden for rimelig tid.
- Vi synes, at der er behov for, man kompenserer landmændene for den forsinkede tinglysning. Noget der især har ramt på landbrugsområdet. Og det er vigtig, at det bliver en enkel model, der ikke er bureaukratisk, siger Lars Eghøj, skattepolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.
Han fortæller, at en kompensationsmodel for eksempel kan gøres enkel ved, at man beregner tabet efter en simpel skematisk metode, og derefter kompenserer ud fra det. På den måde slipper landmændene for en langvarig erstatningssag.
- Det der med, at det har taget over et halvt år at få tinglyst, det bør der kompenseres for, siger Lars Eghøj.