Mange marker blev sået om i foråret. Det betød et skifte fra vintersæd til vårsæd. Det betød to gange udgifter til udsæd, ændret markplan samt udsigt til lavere udbytte og senere høsttidspunkt. Alt det spiller ind nu, når næste afgrøde skal til planlægges og etableres.

- Alle afgrøder er sent på den i år. Det er ikke bare de omsåede marker, siger chefkonsulent for planter Jens Elbæk Andersen, LandboNord.

Det er blandt andet i hans dækningsområde, at rigtig mange marker er sået om. Men det kendes også mange andre steder fra.

Jens Elbæk Andersen ved, at rigtig mange landmænd gerne vil så raps på grund af de gode priser, og det kan blive svært at nå, hvis høsten trækker meget ud. Det ideelle tidspunkt for rapssåning er mellem den 15. og 25. august.

- Jo koldere arealerne er, jo tidligere skal der sås, siger han og tilføjer, at det på få arealer kan trækkes til den 28. eller 29. august.

Men så heller ikke længere.

- Så snart vi kommer hen i september er det for sent at så raps, understreger chefkonsulenten og forventer, at mange landmænd vil få rapsen grubbesået, fordi det giver en hurtigere arbejdsgang.

Stort ukrudtstryk
Jens Elbæk mener, at rigtig mange marker bliver sprøjtet ned med round-up i år. Det gøres dels for at sikre, at hveden og vårbyggen, der ofte står i de samme marker, modnes samtidig, og dels for at komme årets store ukrudtstryk i møde, så de næste afgrøder ikke også skal mødes af det meget ukrudt.

- Det ses mange steder, at ukrudtstrykket er stort i år, siger han.

Det skyldes flere forhold. Det har været svært at vælge bekæmpelsesstrategi i de blandede marker. Skulle man sprøjte efter vintersæden eller efter vårsæden?

Samtidig har mange marker været meget tynde, og det har givet ekstra plads til ukrudtet.

- Vi plejer jo at forfølge en strategi, og så lade plantedækket klare resten. Det har ikke virket i år, siger Jens Elbæk og tilføjer, at det også har været svært at dosere rigtigt, specielt hvis man har ventet på, at al ukrudtet er kommet frem.

- Så er der nogle ukrudtsplanter, der er blevet for store, og så har det været svært at komme højt nok op i virkemiddel, siger han og tilføjer, at nogen nok også har prøvet at spare, når nu udbyttet så ud til at blive mindre.

Derfor er der nu brug for round-up til at klare marken til næste afgrøde.

Sædskifte
Man kan også diskutere, om man skal så efter hvede eller efter byg nu, når man ser på de isåede marker. Her mener Jens Elbæk, at man skal så efter det, man havde planlagt, og det er oftest hveden.

- Men man skal være bestemt på, at en afgrøde, sået på den isåede mark, ofte vil opføre sig som en anden eller tredje års hvede og ikke efter den flerårshvede, det måske skulle have været. Og det er jo ikke det mest spændende, siger han.

Det er fordi en flerårshvede ikke så let angribes af goldfodssyge som en yngre hvedemark.

- En flerårshvede er i en anden balance, og det rokker i den balance, når byggen har været inde, erkender Jens Elbæk, men han tilføjer, at nogle år ikke giver så meget goldfodssyge, og det kan man håbe, at det bliver næste år.

Hveden kan man så helt hen til den første uge i oktober og starte allerede først i september. Det ideelle tidspunkt er den 15. til 25. september, men den har et langt større spænd end rapsen, siger Jens Elbæk.

Vinterbyg og rug
Jens Elbæk forventer at vinterbyggen vil få et dyk næste år.

- Den har ikke klaret sig godt i år, og den er svær at så noget i. Derfor er flere trætte af vinterbyg, siger han.

Heller ikke rug spår han mange chancer, selvom nutidens grise godt tåler rug, og det samtidig er en både nem og sikker afgrøde.

- Rugen er interessant på de lettere jorder, men hvis man skal bruge den til foder, stiller det krav om opbevaringsfaciliteter, så man kan håndtere blandingen, siger han

Reduceret jordbehandling
At gå over til reduceret jordbehandling, fordi der er travlt, er ingen løsning, mener chefkonsulenten, fordi reduceret jordbrug kræver meget håndværk med både timing og fingerspidsfornemmelse.

- Hvis man skal have noget ud af at gå over til reduceret jordbehandling, skal det gøres ordentligt, siger han.

God vårsæd
Men han glæder sig over, at vårsæden står så forholdsvis fornuftig, som tilfældet er.

- Jeg gætter nu på, at vårbyggen vil give fem til seks tons, og selvom det ikke er noget mod en budgetteret hvedemark på otte til ni tons, så er det godt gået af en vårbygmark. Og så har vi da lært, at det stadig kan lade sig gøre at dyrke vårbyg, siger han og spekulerer på, om det ikke er bedre med vårbyg, der hvor hveden normalt kun giver fem tons og tilføjer så:

- Ellers må vi glemme dette år og skynde os videre med næste afgrøde.