Værd at vide om ny landbrugslov

NYTTIG VIDEN: Erhvervelse af landbrug har ændrede vilkår med den nye lov, som advokat Lars Langhoff her giver indsigt i.

Den nye landbrugslov trådte i kraft pr. 1. april 2010 og har medført en række ændringer for personers og selskabers muligheder for at erhverve landbrugsejendomme.

- Med den nye landbrugslov er reglerne for erhvervelse blevet lempet betydeligt, hvilket gør det langt nemmere at gennemføre generationsskifte udenfor familiekredsen både i personligt regi og i selskabsregi, siger advokat Lars Langhoff.

For landboforeningen Centrovice er Lars Langhoff fra advokatfirmaet Beck&Partnere i Vejle samarbejdspartner, når det gælder selskabsdannelse, og foruden juraen kender han landbruget fra eget brug ved Horsens.

Mere vækstorienteret erhverv
I henhold til Miljøministeriets hjemmeside, www.mim.dk, er moderniseringen af landbrugsloven gennemført som led i regeringens plan om Grøn Vækst.

- Moderniseringen sker med henblik på at skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv ved i højere grad at ligestille reguleringen af landbrugserhvervet med den generelle erhvervsregulering i Danmark, og herved tiltrække kapital til landbrugserhvervet, nævner Lars Langhoff.

Ændringerne omfatter blandt andet udvidelse af adgangen til at eje en landbrugsejendom. En landbrugsejendom kan efter den nye landbrugslovs § 12 erhverves af en person, når bare bopælspligten opfyldes.

- Herved sker der en ophævelse af de tidligere erhvervelsesbetingelser, som skelnede mellem erhvervelser over og under 30 hektar, herunder blandt andet ophævelse af reglerne om uddannelse, egen drift af ejendommen, børns ejerskab af landbrugsejendom og afstand.

Landmand i selskaber
Der skal ved et selskabs erhvervelse af en landbrugsejendom fortsat være en landmand i selskabet, men de øvrige investorer behøver ikke længere være i familie med landmanden i selskabet. Der er således ingen begrænsninger med hensyn til hvem, der ud over landmanden i selskabet kan eje andele i en landbrugsejendom.

- Landmanden i selskabet skal have den bestemmende indflydelse i selskabet og således have beføjelse til at træffe økonomiske og driftsmæssige beslutninger i selskabet, uanset om selskabet ejer mere eller mindre end 30 hektar, forklarer Lars Langhoff.

- Hvis selskabet ejer 30 hektar eller mere, er der krav om, at landmanden ud over at have den bestemmende indflydelse i selskabet også varetager den daglige drift i selskabet, medmindre selskabet har bortforpagtet dets landbrugsejendomme. Landmanden kan vælge at eje sin andel af selskabet gennem et holdingselskab som landmanden alene ejer.

Erklæring til FødevareErhverv
Det skal ved erhvervelse af en landbrugsejendom dokumenteres overfor Tinglysningsretten, at der er indsendt erklæring til FødevareErhverv om, at landbrugslovens regler er overholdt ved erhvervelsen.

Der gælder efter landbrugslovens § 8 en upersonlig bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme, således at pligten til helårsbolig ikke længere behøver opfyldes af enten erhververen - ved personers erhvervelse - eller af landmanden i selskabet - ved selskabers erhvervelse. Bopælspligten kan nu altid opfyldes af en anden person, eksempelvis en lejer. Efter den tidligere landbrugslov gjaldt det kun for ejerskab af op til 30 hektar. 

- Bopælspligten skal være opfyldt i en periode på 10 år, hvilket er en udvidelse på to år i forhold til den tidligere landbrugslov, fremhæver Lars Langhoff. Erhververen eller landmanden i selskabet har en frist på seks måneder til at opfylde bopælspligten, og inden for samme frist skal der findes en ny lejer, hvis for eksempel en lejer fraflytter, og erhververen eller landmanden i selskabet ikke flytter ind. Den tid, hvor ejendommen er ubeboet, tæller ikke med i perioden på 10 år.

Ophævelse af grænserne for forpagtning
En landbrugsejendom kan efter den nye landbrugslovs § 27 forpagtes af en person eller et selskab i højst 30 år. Herved sker der en ophævelse af de tidligere forpagtningsbetingelser om drift af højst 500 hektar eller fem landbrugsejendomme.

- En landmand eller et selskab kan nu forpagte et vilkårligt antal landbrugsejendomme, ligesom en landmand eller et selskab frit kan forpagte et vilkårligt antal landbrugsarealer (dele af landbrugsejendomme) til samdrift med egne landbrugsejendomme. Dog er der krav om, at hvis et selskab forpagter 30 hektar eller mere, så skal landmanden i selskabet varetage den daglige drift for selskabet.

- For at lette mulighederne for, at selskaber kan etablere sig med en animalsk produktion, er landbrugslovens § 6 ændret, således at der er mulighed for, at landbrugspligten kan ophæves på arealer, der skal anvendes til bygninger til husdyrproduktion, siger Lars Langhoff og tilføjer, at i den forbindelse er der ikke længere krav om, at jorden skal anvendes til formål, der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse.

Konsekvenser af ophævelser
- Konsekvensen af ophævelsen af landbrugspligten vil være, at enhver efter landbrugsloven (herunder også selskaber, der ikke opfylder landbrugslovens erhvervelsesregler) kan erhverve de pågældende arealer med bygninger med henblik på etablering af en animalsk produktion, og der er således mulighed for etablering af jordløse brug uden begrænsninger af ejerskabet, nævner advokaten.

Han pointerer, at det er en betingelse, at kommunen har givet en miljøgodkendelse til husdyrproduktionen, og der er efter planloven krav om både tilladelse til udstykning af de pågældende arealer og til opførelse af eventuelle driftsbygninger.

- I den forbindelse er der i planen om Grøn Vækst lagt op til, at kommunerne får mulighed for at planlægge placeringen af nye større husdyrbrug, og en ændring af planloven herom kan forventes gennemført på et senere tidspunkt. 

Naturformål og fortrin
- For at få etableret mere natur i Danmark er der lagt op til, at foreninger og juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve landbrugsejendomme til naturformål, oplyser Lars Langhoff.

- Endvidere er reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord blevet ændret, idet blandt andet grænsen for, hvornår naboer, der opfylder betingelserne for at kunne gøre krav på fortrinsstilling, er blevet hævet til 150 hektar, slutter Lars Langhoff sin version omkring den nye landsbrugslov.

 

Læs også