- Vi er med tiden blevet belært om, at spådomme er vanskelige. Vi skal ikke længere tilbage end sidste år, hvor det var meget tørt og forudsigeligt tegnede til dårligere høst - troede vi. Men ikke desto mindre blev høsten udmærket.

Derfor er det ikke til at lokke en høstprognose for det fynske område, men kun en aktuel status om afgrødernes vækst og sundhedstilstand sidst i juni, fra Leif Hagelskjær, der chefkonsulent ved landboforeningen Centrovice.

Det samme fra Fyns Familielandbrug. Men planteavlskonsulent Lene Jakobsen, Landbrugsrådgivning Syd i Odense, ser efter besigtigelser af medlemmers markafgrøder positivt på høstudsigterne, her inden markerne om kort tid modnes.

Hveden kompenseret for vinterskader
- Hveden står generelt godt. Den har de fleste steder busket sig godt og kompenseret for vinterskaderne i foråret. Enkelte marker indhenter ikke »det tabte« fra i vinter, da aksene på sideskuddene ikke er så store, vurderer Lene Jakobsen.

- Regnen udløste den afsluttende svampesprøjtning. Der kan nu være mange spørgsmål til behov for bekæmpelse af lus, da sidste års luseangreb i hveden tilsyneladende har medført mange, ekstra opmærksomme landmænd i år. Umiddelbart synes det at være en meget moderat forekomst af lus i år, og dermed ikke behov for bekæmpelse, mener Lene Jakobsen.

- Heldigvis har omsåningen af vinterhvede været begrænset på Fyn i modsætning til andre steder i landet, og der er tydelige, geografiske udslag. Tidlig såning og sneskimmel er en årsag, men det kan også blot være selve kulden i foråret, der har medført omkring fem procent omsåning, nævner Leif Hagelskjær.

Han er sikker på, at varmen nu og forhåbentlig i den kommende tid vil gøre godt for både hveden og de øvrige afgrøder.

Flot rug
Af vinterafgrøderne står rugen flot, og med hensyn til vinterraps nævner Lene Jakobsen, at den står godt og har generelt ikke været udsat for angreb af glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg.

Om frøgræs nævner hun, at rajgræsmarkerne lagde sig ned i forbindelse med regnen, men med nogle gode blæsevejrsdage, så sikres en god bestøvning.

Leif Hagelskjær konstaterer, at de forskellige frøarter har klaret sig, men flere dog påvirket af den længerevarende vinter.

Vårbyg påvirket af nedbør
- Vårbyggen er nogle steder trykket af traktose fra for tidlig såning, men dér, hvor den er veletableret, står en god, kraftig afgrøde mange steder. Dog har den store mængde regn, som faldt op til og med dyrskuet i Odense, resulteret i enkelte gule marker, fordi de var ved at drukne i regnen, siger Lene Jakobsen.

- Især de lave områder har fået vårbyggen til at blive gullig i bladene, hvor iltmanglen er slået igennem. Men på de gode, veldrænede agre, er vårbyggen kommet rigtig godt fra start, fremhæver Leif Hagelskjær.

Mere havre
Havremarker er der blevet nogle flere af, melder begge planteavlskonsulenter, som også finder havren veletableret. Med Grøn Vækst og udsigt til flere efterafgrøder vil havren være en mulighed.

- Vi må også inddrage havrens sædskiftesanerende effekt og dens forfrugtværdi før hvede, bemærker Leif Hagelskjær, men tilføjer, at der desværre er svært at finde økonomisk værdi i mulighederne for afgrøder, som skal efterleve de nye betingelser for markplanerne.

En mulighed, som også testes af landmænd, er vårhvede til brødkorn, og det kan der spændt ventes en vurdering på efter høst.

Varme til majsen
Majsen har haft en sen etablering i det kolde forår, men nyder godt af det varmere vejr, og der har været travlt med afsluttende ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsspiringen har der været rigeligt varme til samtidig med nedbørens fremmende virkning.

Konsulenterne fra henholdsvis Centrovice og Landbrugsrådgivning Syd konstaterer, at majsvarmeenhederne har ligget betydeligt under gennemsnittet, så varmen har i høj grad været savnet af kvægbrugerne for at sikre kvantiteterne senere på året.

For spinatmarkerne må det konstateres, at regnen ikke var lige velkommen, og spinaten har ifølge planteavlskonsulenterne krævet en løbende svampebekæmpelse.