Den dygtige landmand er ikke nødvendigvis en dygtig finansmand. Det har en del landmænd erfaret på den hårde måde i forbindelse med den seneste finanskrise, hvor mange har lidt tab i millionklassen.

Og den seneste finanskrise bliver ikke den sidste af slagsen. Det slog chefanalytiker hos Nordea, Jan Bylov, fast, da han i sidste uge gæstede landboforeningen Centrovice i Vissenbjerg for at tale om, hvordan man kan beskytte sig imod store tab, hvis man spiller med om gevinsterne på de finansielle markeder.

- Hvis man vil tjene store penge på finansmarkedet, må man også være villig til at løbe en risiko. Risiko og gevinst følges ad, fastslog Jan Bylov.

Han pegede samtidig på, at finansmarkedet ikke fungerer som en forudsigelig robot eller maskine. Det er mennesker og deres handlinger – eksempelvis køb af råvarer og salg af korn – der er med til at påvirke prissætningen på finansmarkedet.

- Mennesker er ikke altid rationelle, for så ville der ikke opstå finanskriser. Vi forsøger at optimere vores egen situation. Det gør andre aktører på markedet også. Derfor opstår der et element af usikkerhed, fordi vi påvirker udviklingen i kraft af den måde, vi agerer på, sagde Jan Bylov.

Mennesker og motivation
Dette element af usikkerhed betyder, at psykologi og kendskab til menneskers motivation for at handle, spiller en vigtig rolle på finansmarkedet. Ingen analysemodel er i stand til at forudsige fremtiden.

- Ingen af de bedste aktører har købt et handelssystem. De har udviklet deres eget system gennem lang tids research og erfaring. De dygtigste beslutningstagere er slet ikke interesserede i at forudsige fremtiden, for det ved de godt, at de ikke kan gøre konsekvent. De har i stedet udviklet en række værktøjer, som hjælper dem med at beskytte deres penge i en usikker verden, sagde Jan Bylov.

For eksempel har de dygtigste aktører præcise regler for, hvornår de sælger, og hvornår de køber – og dem følger de konsekvent. Dem, der kommer galt af sted, har ingen praktiske værktøjer, som kan hjælpe dem med at vurdere markedet. De mangler strategisk og taktisk forståelse og falder gang på gang i psykologiske fælder, fordi de for sent opdager, at markedet har ændret sig, eller fordi de mangler disciplin i den praktiske udførelse, så de ikke får handlet rettidigt.

Den tredelte hjerne
De dygtigste beslutningstagere peger ifølge Jan Bylov alle på vigtigheden af at forstå, hvad det er, der motiverer mennesker. Derfor arbejder han selv ud fra en model, der tager udgangspunkt i den menneskelige hjernens udvikling og opbygning igennem evolutionen.

- Den ældste del af hjernen, som vi kalder den primitive hjernedel, bliver motiveret af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet på finansmarkedet kan for eksempel handle om det, man kan måle på – for eksempel, hvad der stiger og falder. Her bruger vi det værktøj, der hedder teknisk analyse, men det kan langt fra stå alene, understregede Jan Bylov.

Den anden del af hjernen, som blev udviklet igennem evolutionen, er den del, der har med følelserne at gøre. Det drejer sig blandt andet om menneskers håb, frygt, grådighed og længsel efter accept.

Den tredje del er den rationelle, som er den nyeste del af hjernen, der først blev udviklet for 40.000 år siden.

- Det er den, der gør mennesket helt unikt, fordi det er den, der gør, at vi kan opstille alternativer og beskrive problemstillinger. Men den nyeste hjerneforskning peger også på, at – specielt når vi er under pres – så kan den rationelle del af hjernen ikke selv træffe beslutninger, så springer vi direkte over i den del af hjernen, der har med følelserne at gøre og træffer beslutningen der. Og det gør vi ud fra, hvad vi hver især har det bedst med, lød det fra Jan Bylov i foredraget på Centrovice.