Efter 1. juli skal alle større kvæg- og svineproducenter have godkendt deres egenkontrolprogrammer, der har til hensigt at forbedre dyrevelfærden, af dyrlægerne.
4800 større kvæg- og svinebesætninger skal pr. 1. juli 2010 have obligatoriske rådgivningsaftaler med en praktiserende dyrlæge. Det betyder i praksis også, at besætningerne inden da automatisk skal have et egenkontrolprogram for dyrevelfærd.
Et egenkontrolprogram, der har til formål at forbedre dyrevelfærden på bedrifterne, og som skal godkendes og tjekkes af dyrlægerne.
Skal man tro den flok svinedyrlæger og -rådgivere, der i mandags var mødt op til orienteringsmøde hos Gefion i Sorø om emnet, så bliver der masser af udfordringer at tage fat på.
De større producenter skal nemlig hver have udarbejdet deres egne egenkontrolprogrammer, hvilket eksempelvis kan ske ved hjælp af såkaldte branchekoder.
En branchekode er en vejledning i, hvad der skal være med i et egenkontrolprogram. Det vil sige en slags kogebog, som man kan bruge til at huske alle områderne. På svineområdet har Videncenter for Svineproduktion udviklet en branchekode, som producenterne kan bruge, når de skal udarbejde deres egenkontrolprogrammer for dyrevelfærd.
Længere fra beslutningerne
Flere af dyrlægerne på mødet i Sorø udtrykte bekymring for, hvordan det hele skal komme til at udmønte sig, når landmændene skal til at udføre egenkontrollen. En kontrol der utvivlsomt vil medføre mere papirarbejde for de enkelte bedriftsansvarlige.
Flere af de medarbejdere der går i staldene på de store sobedrifter, og som i praksis står for driften er nemlig ikke længere landmanden selv, men medarbejdere, der hverken taler dansk eller engelsk, eller medarbejdere der er ordblinde. Sådan nogle vil have svært ved at udføre en egenkontrol. Landmanden har simpelthen bevæget sig for langt væk fra staldgulvet, lød det blandt andet fra et par af de bekymrede dyrlæger.
Til det blev der dog forklaret fra afdelingschef Niels-Peder Nissen fra Videncenter for Svineproduktion, at branchekoderne er oversat til flere sprog, for eksempel russisk, så folk der ikke taler dansk også kan læse dem.
Direktør for Videncenter for Svineproduktion, Nicolaj Nørgaard, beroligede også dyrlægerne.
- Den der er den besætningsansvarlige, taler i lang de fleste tilfælde dansk. Den besætningsansvarlige er sjældent dem, der kun taler russisk. Samtidig er det også landmandens ansvar, at få undervist og instrueret sine medarbejdere, lød det fra direktøren.
Kunne ikke aflive
Som en kommentar fra en dyrlæge, der samme formiddag som mødet i Sorø havde oplevet en medarbejder i en svinestald, der ikke havde aflivet fire lidende grise, da han simpelthen ikke, ifølge dyrlægen, kunne se, hvornår de skulle aflives, lød det fra fra Per Henriksen, kontorchef i Fødevarestyrelsen:
- Ham du mødte i formiddags, det er ikke ham, der skal krydse noget af. Han skal blot have aftalt med den bedriftsansvarlige, hvem det er, som afliver grisene. I et egenkontrolprogram er det netop det væsentlige, at man får snakket om sådan nogle ting. At der på bedrifterne er en dialog om det, sagde Per Henriksen.
For svineproducenter er det dem, der har 300 søer, gylte eller orner, dem der har 3.000 slagtesvin eller derover på stald eller dem der har 6.000 smågrise eller derover på stald, som skal have obligatorisk sundhedsrådgivning og udviklet egenkontrolprogrammer, som dyrlægerne skal tjekke og godkende. For kvægproducenter gælder det for dem, der har over 100 voksenkvæg eller 200 ungkvæg.