Den negative markedsværdi på rente- og valutaswaps bare stiger og stiger, mens værdien af aktierne købt for lånte penge falder. Sådan er situationen for mange landmænd i øjeblikket, konstaterer Jens Schjerning og Klaus Moltesen Ravn, cheføkonomer i LandboSyd.

- De finansielle institutter har, kan vi mærke på landmændene, oversolgt de finansielle instrumenter. Uden at tage tilstrækkelig højde for risikoen, opfordrede de til lånefinansierede aktiekøb under devisen; lad friværdien komme på arbejde. De har måske regnet med risiko for rentesvingninger på en halv eller én procent, men ikke flere procent, til trods for, at det er noget, vi har set flere gange i historien, lyder kritikken fra Jens Schjerning og Klaus Moltesen Ravn.

 - Da krisen eskalerede og renten faldt mere end de finansielle institutter forventede, lod de landmændene beholde deres renteswaps, lånefinansierede aktier, mv. Og nu, hvor krisen har trukket ud og renten faldet yderligere, har de finansielle institutter forpasset chancen for at reparere 100 procent på deres fejltagelser.

- Dermed har de finansielle institutter med deres passivitet bragt landbrugserhvervet i en situation, hvor det kan gå helt galt, hvis krisen yderligere forværres, for så kan muligheden for at reparere på fejlene helt være forspildt, siger Jens Schjerning.

Højere krav
I stedet for at have øjnene rettet mod fortjenesten ved at sælge swaps, m.v., til landmændene, burde de finansielle institutter have rådgivet landmændene til at tage et helt ordinært, fastforrentet obligationslån, hvis ønsket var at sikre, at renten var kendt i årene fremover, mener han.

I stedet er landmænd med de omtalte »alternative« finansielle forretninger nu havnet i en situation, hvor de skal have en langt højere effektivitet på bedriften for at holde trit med deres konkurrenter.

- Et typisk eksempel er en landmand med 200 årskøer, som har fastlåst halvdelen af sin realkreditgæld i en 10-årig swap. Han vil skulle have en øget effektivitet i forhold til mange af sine konkurrenter, der typisk har flex- eller euribor-lån, på 2.000 kroner pr. årsko svarende til 1.700 kilo mælk ekstra pr. årsko, for at bevare sin konkurrencekraft.

- En svineproducent med samme finansielle forretninger vil typisk skulle have en øget effektivitet på 500-1.000 kroner pr. årsso, vurderer Jens Schjerning og Klaus Moltesen Ravn.

Fortsat praksis
De finansielle institutter sælger fortsat swaps, konstaterer de to cheføkonomer.

- Landmændene føler sig presset til at fastlåse renten med swaps, når bank- eller realkreditrådgiveren anbefaler det, siger Klaus Moltesen Ravn.