Massiv modstand mod nationalpark på Sydfyn

Planerne om etablering af en nationalpark på Sydfyn har for alvor fået det røde kort af lodsejerne i undersøgelsesområdet. Foreningen for Nationalpark-skeptikere har spurgt landmænd og skovejere på Sydfyn, om de er for eller imod at udnævne Sydfyn til den 6. nationalpark på Danmarkskortet.

Rundspørgen viser, at modstanden blandt lodsejerne er meget massiv, og de repræsenterer mellem 80 og 90 procent af arealet, som er med i spillet om nationalparken.

På baggrund af svarene har foreningen udarbejdet et kort, hvor alle lodsejere, som siger nej tak til en nationalpark, er markeret med rødt. Resultatet blev i sidste uge præsenteret på et pressemøde på Hotel Ærø i Svendborg.

- Kortet er blevet meget rødt, konstaterer formanden for skeptikerforeningen, Bent Juul Sørensen, Ærø, som peger på, at lokal forankring, engagement og frivillighed var de oprindelige nøgleord, da projektet med at undersøge befolkningens holdning til at gøre Sydfyn til nationalpark blev skudt i gang.

- Det undrer os derfor, at lokalpolitikerne ikke har prioriteret at afsætte ressourcer til at spørge befolkningen. Vores kort er dermed den eneste reelle undersøgelse af lodsejernes holdning til nationalparkspørgsmålet. Vi forventer derfor, at kommunalpolitikerne, som før udgangen af 2010 skal tage stilling til at indstille Sydfyn til nationalpark, tager vores undersøgelse meget alvorlig, siger Bent Juul Sørensen.

Det handler om magt og penge
Usikkerheden om, hvorvidt modstanden udgør 80 eller 90 procent af arealet, skyldes ifølge Bent Juul Sørensen, at det kun er organiserede landmænd og skovejere, som er blevet spurgt. Derudover er grænserne for en eventuelt kommende nationalpark ikke fastlagt.

Det står imidlertid fast, at skeptikerforeningen har samlet over 3000 underskrifter fra borgere i undersøgelsesområdet, som er imod etableringen af en nationalpark i det sydfynske område.

- Hvis vi får en nationalpark, frygter vi, at Sydfyn mister sin identitet som et iværksættersamfund. En nationalparkbestyrelse vil give en fjernhed og en lukkethed i beslutningsprocesserne, som lokalbefolkningen på Sydfyn ikke kan være tjent med. Projektet handler i høj grad om penge og magt. Det handler om en lille elites magt, der vil blive udøvet gennem pengedonationer til den lokale befolkning, siger Bent Juul Sørensen.

Han tilføjer, at borgerne ikke ønsker magt og indflydelse over området parkeret hos en nationalparkbestyrelse, som kan være uden forankring i lokalområdet, fordi den ikke er valgt, men udpeget.

Klart nej fra Helnæs-borgerne
Som et af de få områder inden for undersøgelsesområdet har alle voksne, fastboende borgere på Helnæs i Assens Kommune ved en skriftlig afstemning haft mulighed for at udtrykke deres ønske om at deltage i en eventuel sydfynsk nationalpark. Undersøgelsen, som er lavet i løbet af foråret 2010 med deltagelse af cirka 90 procent af Helnæs-beboerne, viser, at 86 procent ikke ønsker nogen nationalpark.

- Forud for den skriftlige afstemning har samtlige fastboende husstande på Helnæs modtaget et gennemarbejdet baggrundsmateriale om henholdsvis kulturen, naturen, friluftslivet og erhvervslivet i en eventuel kommende nationalpark. Materialet var udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe under nationalparkprojektet, fortæller Jens Zimmer Rasmussen, som er formand for den lokale arbejdsgruppe på Helnæs og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Nationalpark-skeptikere.

- Efter afstemningen sendte vi straks resultatet og baggrundsmaterialet til borgmester Finn Brunse i Assens Kommune, og vi forventer, at både han og byrådet erkender, at der på Helnæs ikke er den krævede brede lokale opbakning til en nationalpark, siger Jens Zimmer Rasmussen.

Analyse: Nationalpark kan blive en stor gevinst
Skeptikerforeningens undersøgelse og røde kort blev præsenteret næsten samtidig med, at den erhvervsøkonomiske analyse, som styregruppen for nationalparkundersøgelsen har fået udarbejdet, blev offentliggjort i sin færdige og reviderede udgave.

Analysen, der er lavet af konsulentfirmaet NIRAS, viser, at det sydfynske område kan opnå betydelige positive effekter på turisme og beskæftigelsen, hvis der investeres målrettet i udviklingen af en nationalpark. Undersøgelsen peger desuden på, at mindre landbrug vil få nye muligheder for at tjene penge på andet end lige traditionel produktion.

Konklusionen overrasker ikke styregruppens formand, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø.

- Min fornemmelse har hele tiden været, at en eventuel nationalpark vil gavne turismen, skabe nye arbejdspladser og muligheder for landbruget. Men det er rart at se det dokumenteret fra et erfarent konsulentfirma, som også har lavet analyser for andre danske nationalparker, siger formanden.

NIRAS har analyseret udviklingen på Sydfyn fra 1993 til 2009, og kurverne peger i de forkerte retninger. Udviklingen i antal arbejdspladser inden for jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv falder samtidig med, at kommunernes forsørgerbyrde stiger, især på Langeland og Ærø.

Der er altså al mulig grund til at tænke i nye udviklingsmuligheder, konstaterer Jørgen Otto Jørgensen.