- Der er ikke sket noget i marken endnu. Jeg har ikke lavet andet end at skovle sne siden, du var her i januar, siger Hartwig Callsen, planteavler i Slesvig-Holsten.

Han forventer ikke at komme i gang i marken før midt i april.

- Det afhænger naturligvis af vejret, men det er så vådt nu. Det er min erfaring, at man ikke skal begynde for tidligt, hvis jorden er tung og våd, forklarer han.

Hartwig Callsen praktiserer No-Till – direkte såning – hvor afgrøderne etableres direkte i de urørte stubrester fra forfrugten uden nogen form for forudgående jordbearbejdning.

Gode nerver
- Som No-Till landmand skal man have tålmodighed og gode nerver, mener han.

Han ser ofte på, hvornår naboerne starter, og lader så jorden tørre nogle dage mere, før han selv begynder med direkte såning, og han oplever, at afgrøderne let indhenter disse dage, når de bliver etableret under optimale forhold.

- Det ser godt ud, udbryder han i en havreefterafgrøde, der er sået sidst i juli efter vinterbyg og nu ligger som et tykt lag.

- Her er en god jorddækning og alt ukrudtet er kvalt. Det bliver interessant at følge.

I denne mark, hvor der skal sås hestebønner, vil han anlægge forsøg med forskellige strategier mod ukrudt for at se hvilke ukrudtsarter, der vokser uden bekæmpelse.

- Her er også aktive orme og en jordoverflade med en flot krummestruktur. Men det er for vådt, konstaterer Hartwig Callsen.

Mange mus
På en anden del af marken, hvor efterafgrøden består af boghvede, solsikker og en korsblomstret art, ser det mere grønt ud på grund af ukrudt.

- Jorden er ikke så godt dækket her, og der er allerede ukrudt på vej frem.

Flere steder på marken er der pletter med mange musehuller.

- Jeg håbede, at de ikke ville overleve en våd vinter, men sneen har beskyttet dem i år. Mus og snegle er de to store udfordringer i No-Till. Musene æder alt – udsæd, spirer, grønne planter og kerner – men jeg håber ikke, det bliver noget stort problem.

Et middel mod mus er at sprede gift, hvor de ses.

24 euro pr. hkg
Såning af hestebønner omfatter kun én behandling, hvor der køres med såmaskinen. Måske foretages også en tromling.

Hvis hestebønnerne afregnes med en eller to euro pr. hektokilo mere end hvedeprisen, skal man ifølge Hartwig Callsen være tilfreds.

- Jeg har fået en pris, der er tre til fem euro højere end for hvede. Sidste år fik jeg 15 euro pr. hektokilo afhentet direkte på marken, og i 2007 var prisen 24 euro, men der kommer vi nok ikke op igen.

Hestebønnerne anvendes til kvægfoder, og Hartwig Callsen har forgæves forsøgt at finde en mælkeproducent med henblik på at handle udenom grovvarehandelen.

Sneskimmel i rug
På en anden mark er der grønrug som efterafgrøde, men den er ikke godkendt.

- Det ser ikke godt ud. Jeg ville gerne have haft et grønt plantedække, der voksede hurtigt her i foråret, grønrugen er gået ud. Nu må vi se, hvad det betyder for ukrudt og udbytter i hestebønnerne, siger Hartwig Callsen, der dyrker grønrug som efterafgrøde for første gang.

Grønrugen blev sået midt i august og har nået at udvikle sig for meget inden vinteren. Det forklarer den massive udvintring – overvejende forårsaget af sneskimmel.

Hos naboer, der dyrker afgrøden til biogasanlæg, og som såede den midt i september, står grønrugen flot og grøn.

Vinterbyg
På en tredje mark er der vinterbyg. Den er sået 18. september – dagen efter at hestebønnerne blev høstet.

- Vinterbyggen er ikke imponerende, den var for dårligt udviklet i efteråret. Jeg ville ønske, den havde været bedre udviklet før vinteren, men der kan stadig blive en god afgrøde, vurderer Hartwig Callsen.

På overfladen ligger der stadig en del hvedehalm fra 2008.

I No-Till er det en fordel at høste med stripperskærebord, fordi det giver færre problemer ved såning med skiveskær.

- Med direkte såmaskiner er det let nok at så i en efterafgrøde om efteråret, hvis det er en levende afgrøde. Det er også let at så i rapsstub. Og efter en vinter er det heller ikke noget problem at så efter en kornafgrøde. Men der kan opstå dårlig fremspiring ved direkte såning i september i hvedestub, fordi det er svært at skære halm over lige efter høst. Så opstår der »hairpinning-effekt«, forklarer Hartwig Callsen.

Hairpinning kan opstå, hvor skiveskær arbejder i store halmmængder på overfladen. Så er der risiko for at halmen trykkes ned i sårillen sammen med kernerne, og det kan forhindre fremspiring, da omsætningen af halmen udskiller spirehæmmende stoffer.

Undgå »hairpinning«
For at minimere problemet bruges stripperskærebord på mejetærskeren.

- Det er nøglen til succes i No-Till, hvor der sås med skiveskærsåmaskine. Ved at høste med stripperskærebord bliver stråene stående, og derved reduceres antallet af halmstrå, der kommer under skiveskæret, understreger Hartwig Callsen.

Med stripperskærebordet er det let at høste både korn og græsfrø, mens det er sværere at høste sprøde afgrøder, der let knækker – for eksempel raps og hestebønner – og det er også svært i ærter, der ligger ned.

Hartwig Callsen har selv et seks meter stripperskærebord, der monteres på maskinstationens mejetærsker.

I gødningsplanen styrer Hartwig Callsen efter 180 kilo kvælstof pr. hektar i hvede og vinterraps og 160 kilo kvælstof i vinterbyg.

Tallene inkluderer svinegylle. Der bruges slangeudlægger, men han ville gerne nedfælde gyllen.

- Jeg tror, at kvælstofbehovet falder, når der opbygges humus i jorden, og på sigt vil der være mere humus og kvælstof til rådighed, siger Hartwig Callsen, som peger på, at det koster kvælstof hver gang, jorden bearbejdes.

Ifølge den slesvigske landmand kan planteavlere uden husdyr godt finde på at gå 30 kilo højere op i kvælstof end nævnt ovenfor.

Ingen sanktioner
Ordningen med gødningsregnskab er indtil videre kun vejledende.

- Vi skal aflevere et regnskab, der dokumenterer, at vi ikke taber for meget kvælstof. Vi har et system, hvor vi medregner alt kvælstof i foder, gødning med mere, der går ind på gården. Tilsvarende registrerer vi, hvad der forlader gården i form af kød og afgrøder. Og så skal vi stå til regnskab for tabet, der beregnes som et gennemsnit over tre år, forklarer han.

Grænsen for det maksimale tab falder med årene.

En myndighed under landbrugsministeriet kontrollerer ved stikprøvekontrol gødningsregnskabet ved besøg på et mindre antal gårde.

- Indtil videre er vi under observation, og der er ingen sanktioner, selv om kvælstoftabet er stort. Men man får besked om, at tabet skal reduceres.

Måske sanktioner i fremtiden
Ifølge Hartwig Callsen holder mange landmænd sig ikke under denne vejledende grænse.

- Jeg er ret sikker på, at hvis vi ikke holder os under grænsen, vil der komme flere restriktioner og sanktioner. Det er helt logisk, at man så vil justere lovgivningen. Hvis ikke man kan nå det ad frivillighedens vej, vil de få os til at forstå det på en anden måde, pointerer han.

Med hensyn til gylle må der i Slesvig-Holsten maksimalt udbringes gylle svarende til 180 kilo totalkvælstof pr. hektar.

- Det første, man bliver ramt af, hvis belægningsgraden bliver for høj, er, at bedriften bliver kategoriseret som industri, og det medfører ringere skattemæssige forhold, tilføjer han.

På gården Callsen er der faste spor til udbringning af gødning og sprøjtning, men der bruges ikke GPS.

- Det er let at genfinde køresporene, når der aldrig laves jordbearbejdning, siger Hartwig Callsen, som er klar over, at det kan bliver sværere med tiden.

Såretningen er altid i en vinkel på 20-30 grader i forhold til de permanente spor, og retningen ændres hver gang. Det sker både for at holde overfladen jævn og for at undgå at placere udsæden direkte i en række af stubbe fra foregående afgrøde, hvilket ikke må ske.

- Når jeg køres på skråt, og der også sås i sporene, hvor planterne faktisk vokser ret godt, kan det være vanskeligt at se sporene, erkender han.

Ingen jordpakning
Hartwig Callsen mener, at Controlled Traffic Farming med GPS bestemt er et fornuftigt og logisk system.

- Men systemet forudsætter store og brede maskiner, og det har jeg ikke, pointerer han.

Han mener, at jorden – efter få år med No-Till – er så aktiv og modstandsdygtig mod moderat tung færdsel, at jordpakning ikke er noget problem.

- Den tunge trafik med gylle og gødning foregår kun i de permanente kørespor, og mine observationer er, at pakning derudover ikke er noget problem, hvis man kun kører, når jorden er tjenlig og ikke for våd.

4,7 ton traktor
- Min traktor er ikke så tung, og såmaskinen bæres af egne hjul, så der er ikke meget ekstra vægt på traktoren.

Traktoren er en Case IH 956 XL fra 1982 med cirka 105 HK. Den vejer 4,7 ton.

- Det ville være fint med mere komfort, men den opfylder mine behov, og når jeg nu har reduceret antallet af timer på traktoren, betyder det ikke så meget.

- Det største problem i relation til jordpakning er mejetærskningen, der udføres af en maskinstation. Selv om den er monteret med 80-90 centimeter brede dæk, er sporene ofte synlige i den efterfølgende afgrøde, fortæller Hartwig Callsen, som forsøger at minimere problemet ved at tømme korntanken før, den er fuld.

I dele af Tyskland er der tilskud til efterafgrøder, men vilkårene varierer mellem de tyske delstater.

Hartwig Callsen får ikke tilskud til efterafgrøder, No-Till eller andre tiltag – kun enkeltbetalingsstøtte.

- Hver delstat har sine egne regler, og i nogle af dem er der generelle tilskud til overvintrende efterafgrøder, til klimavenlige afgrøder som bælgplanter, der ikke kræver kvælstofgødning, og til reduceret jordbearbejdning, hvor tilskuddet er 50 euro pr. hektar, oplyser han.

- For at kunne udbetale tilskud, skal delstaten medfinansiere støtten, der kommer fra EU, og Slesvig-Holsten har kun begrænsede midler til det.

Derfor er det kun muligt at få målrettede tilskud i de dele af Slesvig-Holsten, der har sandjord, hvor risikoen for kvælstofudvaskning er større.

- I mit område med tungere lerjord er der ingen mulighed for at søge disse tilskud, beklager han.

Sådan har betingelserne været siden, ordningerne blev indført for et par år siden.

No-Till er ifølge Hartwig Callsen ikke bare en ny såmaskine.

- No-Till skal forstås som et system og et værktøj, der kan forbedre jordens frugtbarhed. Det giver bedre liv i jorden, med flere mikroorganismer og svampe, større indhold af humus og en bedre evne til at holde på næringsstoffer. Vi skal fodre ormene, og så vil de fodre planterne, argumenterer han.

- Engang troede europæerne, at de var klogere end naturen og begyndte at bruge stålplove til dyb jordbearbejdning. Det foregik med succes i en vis udstrækning, men jeg synes ikke, det er bæredygtigt.

Inspireret af inkaerne
Ifølge Hartwig Callsen skal man ikke sammenligne forskellige systemer under samme forhold.

- Pløjesystemer er udviklet over generationer, mens vi først lige er begyndt med at tilpasse sædskifter og teknik i No-Till.

Hartwig Callsen mener, at No-Till er en logisk efterligning af naturlige forhold, på samme måde, som indianerne også har udnyttet jorden.

- Jeg er inspireret af inkaerne i Sydamerika, som efterlignede naturlige systemer. De placerede frøene, så de kunne spire. Afgrøderester blev efterladt på overfladen, så der var ingen nedbrydningsprodukter, der hæmmede rodudvikling.

- Det er det mest optimale system, og det er også princippet i No-Till, understreger han.