MELDING: Rådgivningen stiger ikke i pris, og der vil ikke blive brugt penge på nybyggeri, lyder meldingen fra den fynske landboforening.
2010 bliver et hårdt år for landbruget, men de fynske landmænd kommer ikke til at betale mere for rådgivningen. Det lover bestyrelsen i Centrovice, som understreger, at foreningens medlemmer heller ikke vil blive pålagt en øget gældsbelastning i form af nybyggeri.
- Sigtet er stadig at få nogle bygninger i Vissenbjerg, som kan huse alle vores medarbejdere, men i den nuværende økonomiske situation ville det være risikabelt at låse sig fast på nogle ydre rammer. Derfor flytter vi sammen i Vissenbjerg og etablerer nogle pavillonfaciliteter, indtil vi finder ud af, hvad det er for en kapacitet, vi mere permanent har brug for, siger formanden for Centrovice, Niels Rasmussen.
Næstformand Torben Bang slår fast, at rådgivningen heller ikke bliver dyrere for medlemmerne det kommende år.
- Vi kalkulerer ikke med stigende rådgivningspriser. Vi har en kæmpe opgave i at komme ud og hjælpe vores medlemmer, så de kommer så godt som muligt igennem den økonomiske krise, vi er i, siger Torben Bang, som tilføjer, at bedre produktionsresultater og højere priser på landbrugets produkter er de vigtigste forudsætninger for en bedre indtjening ude på bedrifterne.
Aktiviteter tættere på medlemmerne
Årets økonomiske resultat på minus 647.000 kroner betyder, at bestyrelsen forventer, at ledelsen foretager de nødvendige besparelser og rationaliseringer. Derfor regner direktør Dorit Greve heller ikke med noget prangende overskud, når resultatet for 2010 skal gøres op.
- Vi arbejder med et positivt resultat vel vidende, at det bliver hårdt, hvis ikke der sker forbedringer i landmændenes indtjening. Det er også den økonomiske situation, der gør, at vi nu rykker sammen i Vissenbjerg, så vi kan effektivisere og udnytte den vidensdeling og det kompetenceniveau, som kommer, når alle medarbejdere sidder under samme tag, siger direktøren, som er klar over, at sammenflytningen vækker bekymring hos nogle medlemmer, som frygter, at rådgivningen kommer for langt væk fra medlemmerne.
- Derfor har vi en klar politik om, at vi skal have nogle aktiviteter, som er tæt på medlemmerne ude i de enkelte områder. Det kan være bedriftsbesøg, markvandringer, møder med bestyrelsen eller andre ting. Vi vil prøve at sprede aktiviteterne mere, end vi har gjort tidligere, for vi er godt klar over, at der kan være langt fra Langeland til Vissenbjerg, siger Dorit Greve, som tilføjer, at foreningen har planer om at etablere et lokale på Sydfyn, hvor medlemmerne for eksempel kan komme og aflevere et regnskab til en konsulent.
Foreningens forretningsgrundlag er intakt
Formand Niels Rasmussen understreger, at foreningens forretningsgrundlag i store træk er intakt. Centrovice oplever ingen medlemstilbagegang udover det almindelige skred i medlemsgrundlaget på fire-fem procent om året.
- Vi oplever ingen medlemsflugt, så det er ikke det, der gør, at vi bliver klemt på økonomien, siger Niels Rasmussen, men peger samtidig på, at strukturudviklingen vil accelerere i år.
- Vi har nogle områder på Fyn, hvor strukturudviklingen ikke er gået så hurtigt hidtil, men den har taget fat i de seneste år – specielt i det sydfynske område, hvor det er gået rigtig stærkt med store staldbyggerier og barmarksprojekter, som også reelt er det, der skal eksistere og drive landbruget fremadrettet.
Ifølge bestyrelsen er Centrovices kernegruppe dem, som vil leve af landbruget, men foreningen vil gerne servicere alle – eksempelvis deltidslandmændene – og tilbyder derfor en bred vifte af rådgivningstilbud, fordi de forskellige bedriftstyper efterspørger forskellige former for rådgivning.
Rådgivningsselskab og interessefællesskab
Bestyrelsen understreger samtidig, at Centrovice både er et rådgivningsselskab og et politisk interessefællesskab. For rådgivningsselskabet handler det i den kommende tid om at få afstemt forventningerne i forhold til den enkelte landmand.
- Et af vores mål i år er, at vi gerne vil have flere »meget tilfredse« kunder. Dem har vi heldigvis mange af, men vi vil gerne have endnu flere. Det betyder, at vi skal have skabt mere liv på bundlinjen ude hos den enkelte landmand, siger Dorit Greve.
På det politiske plan handler det om at fortælle folketingspolitikerne om de økonomiske konsekvenser af vandplaner, Grøn Vækst og de ulige konkurrencevilkår, som danske landmænd slås med i forhold til landmændene i andre EU-lande, Tyskland for eksempel.
- Vi er nødt til at forklare konsekvenserne af disse ting, og det er umiddelbart ikke så svært. Hvis ikke vi kan skabe værditilvækst i den råvare, vi producerer, så forsvinder produktionen ud af landet. Det er det, der er ved at ske med slagtesvineproduktionen, siger Niels Rasmussen, som samtidig vurderer, at det er ved at gå op for politikerne på Christiansborg, at det er nødvendigt at gøre noget for landbrugets konkurrenceforhold, hvis dansk landbrug fortsat skal være et betydeligt eksporterhverv og dermed en betydelig bidragsyder til landets økonomi.